PRØV EFTERSKOLE LIVET
Vi byder velkommen til 4 dages sommercamp for unge, der går i 6-8. kl., som har lyst til en masse aktiviteter og nye venskaber. I løbet af dagene vil der være fællesaktiviteter, som ryster gruppen sammen og giver en masse gode grin. Alle skal vælge et profilfag, som de vil få ca. 12-15 timers undervisning i. Derudover er der valgfag og fælles temaeftermiddag og frivillige aktiviteter.

PROFILFAG – 8 MULIGHEDER
Du skal ved tilmelding vælge et af følgende profilfag:

Musik: Kan du et instrument eller brænder du for at synge? Alle kan være med på musik, så længe man har lyst til at lære nyt.

E-sport: Vores nye e-sports-lokale skal indvies i sommerferien. Vi spiller CS GO, LoL og Fortnite. Hvor mange kills får du?

Friluftsliv: Bål, klatring og udeliv. På friluftsliv skal vi udfordre os selv og hinanden.

Dans: Har du mod på at danse med os? Vi øver serie og lære forskellige moves, så du bliver bedre til at danse.

Floorball: Ishockey uden is. Vær med, når vi slynger bolden i mål.

Kunst: Vi skal tegne, male og være kreative.

Madkunst: Madlavning og kagebagning. Bagedyst Sara, som er lærer på skolen underviser i madlavning fra forskellige lande. Vi skal selvfølgelig også lave kager til den store guldmedalje

Golf: Pro. træneren Allan fra Års golfklub underviser. I bliver kørt til golfbanen i Aars ,og der bliver også mulighed for at tage på en tur til en anden golfbane i Himmerland.

VALGFAG OG FÆLLESAKTIVITETER
Valgfag kan være styrketræning, foto, fitness, badminton, tegning, bagning, syning. Det er fag, du først skal vælge, når du kommer. Fællesaktiviteter er sjove stafetter, glidebane, sjove løb, teambuilding, gangdyster osv.

INDKVARTERING
Ligesom på efterskolen vil du få 1-3 værelseskammerater og blive en del af en gang. Vi har pige -og drengegange, og man bliver indkvarteret med nogle på samme alder.

TILMELDING
Du tilmelder dig her på siden. Prisen er 1.580 kr. inklusiv mad, aktiviteter og camp t-shirt. Tilmelding senest lørdag den 6. Juni. Hvis du eller dine forældre har nogle spørgsmål, kan skolen kontaktes på telefon 98 66 40 60. Når vi nærmer os, vil du modtage endeligt program og huskeliste.
Kontaktinformation

Om kurset

Dato: 29. juni - 3. juli 2020

Arrangør: Himmerlands Ungdomsskole

Sted:

Himmerlands Ungdomsskole

Elevvej 10

9600 Aars

Pris

Kursus pris: 1580,-

Detaljer

6.-8. klasse