Servicelovens hjemmel til anbringelse på en fri kostskole
En anbringelse på en efterskole sker med hjemmel i lov om social service § 52, stk. 3 nr. 7. Det betyder, at anbringelsen sker frivilligt og både forældremyndighedens indehaver og den unge selv (hvis fyldt 15 år) skal være indforstået med anbringelsen. En anbringelse kan kun ske efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse (jf. § 50 i serviceloven).

Det er en forudsætning for at blive anbragt på en fri kostskole, at kommunen har udarbejdet en handleplan for den unge, jf. servicelovens § 140. Handleplanen formulerer formålene med anbringelsen og forpligter samtidig skolen til at bidrage til at udarbejde den fornødne dokumentation i forbindelse hermed.

Prisen pr. plads for anbragte elever og for ikke-anbragte elever på kost- og efterskoler skal som udgangspunkt være den samme. Den anbragte unge kan imidlertid have behov for særlige ydelser både i forbindelse med opholdet og undervisningen. Udgiften kan i visse tilfælde afholdes af efterskolen efter aftale med den anbringende kommune, som dækker udgifterne efter dokumentation i det enkelte tilfælde.

Det er elevens hjemkommune, der er ansvarlig for at føre personrettet tilsyn, dvs. følge op på den unges trivsel og udvikling. Det personrettede tilsyn skal mindst omfatte to besøg årligt og varetages oftest af den unges sagsbehandler.

Anbragte elever på efterskoler og frie kostskoler er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, dvs. at skolen er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for disse elever. Forsikringen tegnes gennem skolens vanlige forsikringsselskab på området. For nærmere information, se bekendtgørelse om arbejdsskadesikring her

Anbragte unge som fylder 18 år
Når skolen optager anbragte elever er det meget vigtigt, at være opmærksom på, at vilkårene for anbringelsen kan ændre sig, og at der gælder andre regler for kommunens beslutningskompetence, når den unge fylder 18 år.

For det første skal kommunen, senest ved 17,5 år tage stilling til, hvad der skal ske med den unge efter det fyldte 18. år. Denne stillingtagen bør af hensyn til eleven være afsluttet før optagelse på efterskolen.

I hovedreglen ophører anbringelsen og unge uden andet forsørgelsesgrundlag overgår til beskæftigelsesforvaltningen i kommunen, se elever over 18 år og betalingsloven.

Hvis anbringelsen skal fortsætte efter det fyldte 18. år, kræves det, at der er bevilget såkaldt ’efterværn’ til den unge i medfør af servicelovens § 76.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at den unge formelt set flytter til skolens kommune, når man fylder 18 år og har folkeregisteradresse på skolen. Det betyder, at det ikke er den unges hjemkommune, men skolens kommune, der skal træffe afgørelse om bevilling af efterværn allerede når eleven fylder 17½ år. Efterværn kræver desuden, at kommunen vurderer, at den unge vil være i stand til at klare sig i egen bolig efterfølgende, dvs. senest ved det fyldte 23. år.

I efterværnsperioden frem til det fyldte 23. år får opholdskommunen refusion for udgifterne fra elevens oprindelige kommune.

Andre anbringelsesformer
Elever, som er anbragt i plejefamilie eller netværkspleje kan ikke samtidig være anbragt på efterskolen. De kan udmærket opfylde deres undervisningspligt på en efterskole, ligesom alle andre unge. I dette tilfælde er det op til kommunen at aftale omkostningsfordeling med familien, der alene har den unge hjemme i ferier og weekender.
For elever, der er anbragt hos plejefamilier og fylder 18 år i løbet af skoleåret, er det plejefamiliens kommune, der har ansvaret for at træffe de fornødne beslutninger forud for elevens 18-års fødselsdag, jf. ovenfor.

Andre støtteformer end anbringelse
En elevs bopælskommune kan også vælge at yde økonomisk støtte til et ophold på efterskole, uden at der er tale om en anbringelse. Det sker med hjemmel i § 52 a. Kommunalbestyrelsen kan ud fra denne bestemmelse enten vælge at betale hele elevens ophold eller blot yde et tilskud til egenbetalingen.

Kommunen kan også yde andre former for støtte, hvis den unge har behov for det, med henvisning til servicelovens § 52 stk. 3 nr. 6 og 9. Disse støtteformer udgøres enten af en fast kontaktperson, som aflønnes direkte af kommunen (nr. 6) eller af anden støtte (nr. 9) som udmøntes som en takst til et antal støttetimer pr. uge. Populært kaldes denne støtte for ’støtte i fritiden’ og kan omfatte ekstra tid med kontaktlærer, støtte til strukturering af hverdagens pligter, hjælp til at få fodfæste socialt, mv. Faglig støtte i undervisningen skal søges via Undervisningsministeriet.

Efterskoler med op til 8 pladser til anbragte elever skal IKKE længere godkendes ved Socialtilsynet
Den 1. januar 2017 ændredes reglerne om socialtilsyn, så efterskoler igen kan modtage op til 8 anbragte elever, uden at skulle søge godkendelse ved Socialtilsynet. Fremover er det den anbringende kommunes ansvar at godkende den konkrete plads som egnet til den pågældende elev. Det betyder, at kommunen skal vurdere, at skolen kan opfylde de mål med anbringelsen, som er formuleret i elevens handleplan. Kommunen har også som hidtil pligt til at føre personrettet tilsyn med den/de anbragte elever. Personrettet tilsyn indebærer som minimum to årlige besøg.

Skolens ansvar ift. anbragte elever og socialtilsyn
Det er skolens eget ansvar, at der ikke på noget tidspunkt er flere end 8 anbragte elever på skolen. Hvis skolen optager endnu en anbragt elev, skal skolen straks rette henvendelse til Socialtilsynet med henblik på at søge om godkendelse.

For hver eneste anbragt elev, som skolen optager, har skolen pligt til at sikre sig, at alle aftaler er på plads i god tid før, eleven starter på skolen. Det gælder aftaler om kontaktpersoner, ophold i weekender og ferier, betaling for opholdet samt ekstra ydelser, lommepenge og ikke mindst eventuelle behov for yderligere støtte. Ved tvivl om, hvorvidt en elev er anbragt eller får støtte med anden hjemmel i serviceloven, skal skolen straks tage kontakt til kommunen med henblik på at få skabt klarhed over aftalegrundlaget.

Skoler med mere end 8 pladser til anbragte elever
Alle skoler, som har mere end 8 pladser til anbragte elever, skal fortsat godkendes ved det regionale socialtilsyn, som fører driftsorienteret tilsyn med skolens pladser til anbragte elever. Disse skoler har også pligt til at være opført på tilbudsportalen. De temaer i kvalitetsmodellen, som omfatter tilsyn med skolens økonomi og ledelse/organisation er frie kostskoler nu entydigt undtaget fra med lovændringen efter 1. januar 2017.
De 5 socialtilsyn er:

  • Socialtilsyn Nord – Hjørring Kommune
  • Socialtilsyn Midt – Silkeborg Kommune
  • Socialtilsyn Syd – Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Socialtilsyn Øst – Holbæk Kommune
  • Socialtilsyn Hovedstaden – Frederiksberg Kommune
Prisen for godkendelse og tilsyn afhænger af, hvor mange pladser skolen ansøger om og fremgår af socialtilsynets hjemmeside. Hvis skolen ikke tidligere har været godkendt som anbringelsessted af egen kommune, kommer der yderligere et gebyr for godkendelsen oven i prisen.

Mere information om socialtilsyn og godkendelse af anbringelsessteder kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside

Spørgsmål om anbringelser og socialtilsyn kan rettes til specialkonsulent Mette Hjort-Madsen på tlf. 33 17 97 61