Når efterskolen har bestemt sig for at dens elevers faglige, sociale og personlige kompetencer skal udvikles anvendelsesorienteret. Når den har ’fået kig’ på et samarbejde med en virksomhed. Når læringen i samarbejdet skal ’rykke’ og kunne perspektiveres til fremtidigt arbejde og uddannelse, så kræver det, at skolerne og virksomhederne hver især reflekterer over, hvad de vil, hvad de kan, hvad de har brug for fra ’den anden’, hvad de forventer at ’få igen’ og hvornår man synes, at der er tale om succes. 

  

 

 
 Stjernemodel

 

Se hjemmeside for E2E-projektet: www.e2e-syd.dk

Indledning
Her er nogle bud på de overvejelser, efterskole og virksomhed bør gøre sig, hentet fra erfaringerne i Industriprojektet.

Modellen kan gøres stor eller lille og samarbejdet således mere eller mindre avanceret eller kompliceret. Det er grundigheden i samarbejdet og kvaliteten i relationerne, der er afgørende.
Efterskolens kendskab til virksomheden
Hvad er det for et fagligt tema eller emne man arbejder med?
- Hvilke virksomheder (i nærområdet) producerer/arbejder med noget, som understøtter temaet?
- Hvad ved vores ungdomsuddannelsespartner om det? Hvordan kan de hjælpe med kontakten?
- Hvad er det præcist virksomhederne kan gøre ift. undervisningen?

! OBS: jo mere virkelighedsnære cases, jo højere fagligt niveau kan man arbejde med eleverne på.
Kan virksomhederne se deres eget potentiale?

- Som læringsrum: Vi kan lære noget hos Jer og af Jer!
- Som samfundsansvarlig: I kan gøre en forskel for de unge.
- Som lokal ’forandringsagent’

...og potentialet i forhold til: Arbejdskraft, rekruttering
...og potentialet i forhold til: Uddannelsesmuligheder
...og potentialet i forhold til: Innovation og vækst

Hvem og hvor mange elever kan virksomheden klare?
De konkrete forløb og læringsansvarlige
Hvad skal efterskolelæreren kunne?
- have samarbejdsevne og -vilje
- være innovativ og engageret
- være fagligt dygtig og kreativ

Er der 100% opbakning fra ledelsen?
- Det SKAL være prioriteret - både pædagogisk/strategisk og ressourcemæssigt
… og der skal være plads til, at man kan tage fejl og tage ved lære

Hvad er de faglige (/fælles ) mål, der arbejdes med?
- Er der klare forventninger og tydelige læringsmål omkring elevernes opgaver – både på virksomheden og på skolen?
- Beskriver indholdsplanen kort og præcist de enkelte forløb, så også virksomhedsrepræsentanterne forstår den?
- Er sammenhæng mellem undervisningsforløbet på skolen og i virksomheden tydelig for eleven
- Er der på trods af elevernes ophold på virksomhederne stadig masser af plads til fælles oplevelser på skolen og ”efterskolelivet” i al almindelighed?
- Er der tænkt i transfer af viden og kunnen, fra uddannelse til konkret anvendelse, i forskellige miljøer?

Tænk i ”fletning” når teori- og praksissammenhængen planlægges
- Det må gerne være intensivt, når eleverne er på virksomheden.
- Planlæg et fast tidsperspektiv og dermed et forudsigeligt ressourceforbrug.
- Fx ½ dag på virksomheden, pr. uge/hver anden uge, over 2-3 måneder.

Vær forberedt på at skulle være fleksibel
- Match elevens motivation til virksomhedens rammer
- Lad så vidt som muligt eleven vælge virksomheden
- Gennemgå forløb sammen
- Tænk i inklusion, teambuilding, fællesskab - sociale elementer
- Det er godt at følges ad på virksomheden – især i starten
- Vær opmærksom på potentialet for identitetsdannelse og spejling på virksomheden
- Gør virksomhederne opmærksomme på elevernes behov for anerkendelse
- Tal med virksomheden om muligheden for et kompetencebevis/en udtalelse til elevens CV.

Er der mulighed for at forløbet kan munde ud i en uddannelsesaftale?
Skolens mål med undervisningen og praktikken
Efterskoleformens formål er som skabt til erhvervsorienterede overgange: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Hvad derudover er skolens visioner og mål ift projektet?
- Skabe bro <-> sociale og personlige kompetencer
- Skabe reflekterede valg /integreret vejledning
- Kvalificering af valg af ungdomsuddannelse (refleksion fremfor traditionsbundne valg)
- Investering: Gå efter langsigtede samarbejder med virksomheder men lad første år være et læringsår for begge parter.

Hvad er den enkelte elevs ambitionsniveau/målsætning?

Hvad er nødvendigt for den læreproces eleverne skal igennem?
- Hvordan kan virksomhedens praksis bidrage til de faglige mål?
- Hvordan kan vi evaluere læringen?
- Hvem ’ved noget…’?
- Hvem på efterskolen kan tale med virksomheden?
- Hvem ’kender nogen…’?
- Kan erhvervsskolen hjælpe os?
- Forældrenetværk: Hvem kan hvad – muligheder
Virksomhedens formidlings- og undervisningsforudsætninger
Hvad kan virksomheden få ud af samarbejdet?
- Fornyet blik på sig selv – et frisk pust udefra!
- CSR, branding, lokal udvikling
- Kontakt til eksperter på erhvervsuddannelserne/-gymnasierne
- Gratis ’forundersøgelse’ af virksomheden med henblik på optimering, konsulentbistand og efteruddannelse

Hvilke spørgsmål skal virksomheden stille sig:
- Hvor mange elever vurderer virksomheden, at den kan klare?
- Hvorfor går man ind i det her? Hvad vil man have ud af det?
- Hvilken rolle vil man gerne have i samarbejdet?
- Hvor finder man ressourcerne – de økonomiske, tidsmæssige, pladsmæssige, menneskelige – til praktikanter?
- Hvem er egnet som kontaktperson på virksomheden? – de bør ikke være alt for nyansatte/”grønne”
- Skal man hellere bruge ”gæstelærere” udefra end egne medarbejdere?
- Kan man bruge pensionerede medarbejdere?
Virksomhedens kultur- og uddannelsessyn
Hvad er virksomhedens syn på uddannelse?
- Er det noget man er optaget af?
Interesserer man sig for unge og ungdomskultur?

Ønsker man flere og bedre lærlinge?
- Gør man noget ved det?

Mangler medarbejderne udsyn og/eller udfordringer?
- Kan mere kontakt til unge hjælpe på det?

Er den lokale udvikling/vækst gået i stå?
- Gør man noget ved det?

Samarbejdes der lokalt?
- Gør man noget ved det?

Kunne vi optimere produkter og processer ved at booste vores uddannelsessyn?
- Hvor er vi stærke, svage, truet og hvor er der gevinster at hente ift virksomhedens uddannelsessyn og –kultur

! Overvej til en begyndelse at besøge skolen og præsentere Jer som virksomhed for eleverne, som en del af matchningen mellem elev og virksomhed.
Rammefaktorer på virksomheden
Lad efterskolelærerne komme på besøg/i praktik på virksomheden og på den måde få kendskab til rammefaktorerne på virksomheden

Overvej: Hvor kan og må eleverne være i forhold til fx arbejdsmiljølovgivningen?

Overvej: Hvad kan/må eleverne se?

Overvej: Hvad kan de lære hvor og af hvem?

- De involverede virksomhedsfolk bør have tid til samværet med eleverne, og ikke virke fortravlede

Overvej: Hvilke dele af virksomheden vil blive berørt – og hvordan?

Tænk også over hvad man kan få ud af ’de bløde rammer’, fx frokostpausen