Såfremt SU-styrelsen i forbindelse med ydelse af statslig elevstøtte til et efterskoleophold ikke har kunnet rekvirere de nødvendige oplysninger, eller der i øvrigt er mangler i oplysningerne, kan SU-styrelsen ikke beregne støtten. Eleven vil i de situationer komme på en fejlliste, som sendes til skolen.

Af fejllisten fremgår, hvilke oplysninger der mangler. Skolen må rette de fejlagtige oplysninger/indhente de nødvendige oplysninger fra eleven og indberette samtlige oplysninger på ny.