Retstillingen for brug af spillefilm i undervisningen og samværsdelen på efterskoler er ikke helt klar. Læs nedenfor om reglerne.

Ophavsretten
Det følger af ophavsretslovens § 2, at en ophavsmand har eneret til at råde over sit værk ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Tilgængeliggørelse for almenheden er et bredt begreb, der bl.a. omfatter tilfælde, hvor værket fremføres offentligt. Hvis det ikke handler om eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden, kræver det ikke tilladelse fra rettighedshaveren. Offentlig fremførelse af filmværker forudsætter rettighedshaverens samtykke, hvorimod ikke-offentlig fremførelse ikke gør det. Fremførelse, som ikke er offentlig, kan derfor foretages uden rettighedshavers samtykke.

Hvornår er noget offentlig fremførelse og kræver dermed tilladelse?
Kulturministeriet, som ophavsretsloven hører ind under, har tidligere på deres hjemmeside med henvisning til lovens forarbejder angivet, at det formentlig vil være en ikke-offentlig fremførelse, når en lærer viser en film for sin klasse pga. af de personlige bånd der er mellem læreren og eleven, hvorimod dette måske ikke gælder, hvis læreren viser den for større forsamlinger/flere klasser. Denne tekst er imidlertid ikke længere af finde på Kulturministeriet hjemmeside, hvilket formentlig skyldes at fokus i stigende grad retter sig mod streaming.

Man skal nemlig skelne mellem om der er tale om ”direkte fremførelse” (f.eks. ved afspilning fra en dvd, hvor filmen ikke streames), eller om der er tale om fremførelse i form af ”overføring til almenheden” (f.eks. ved at filmen streames), da denne begrebssondring har betydning for offentlighedsvurderingen.

Forskellen på de to situationer er ikke altid nem at gennemskue, men tanken er, at direkte fremførelse udgår fra samme sted som publikum er. Det kan fx være fremførelse af musik til koncerter, afspilning af en DVD for en skoleklasse eller visning af film i biografer. Ved overføring sker fremførelsen ved hjælp af elektroniske midler og udgår fra et andet sted end der, hvor publikum er, fx udsendelse af værker i radio og tv eller via internettet i form af streaming. Der er også tale om overføring, hvis en lærer fx viser film eller musik fra YouTube for eleverne.

Ved vurdering af offentlighedsbegrebet i forhold til direkte fremførelse er det grundlæggende kriterium, om der er personlige bånd mellem den, der er ansvarlig for fremførelsen, og dem, den sker over for. Det vil fx også spille en rolle, hvor stort et publikum fremførelsen retter sig mod (hvor mange, der har adgang til fremførelsen), og om fremførelsen er erhvervsmæssig.

Ved vurdering af offentlighedsbegrebet i forhold til overføring til almenheden skal der tages hensyn til, om overføringen retter sig mod et betydeligt, ubestemt antal modtagere, og om overføringen retter sig mod et nyt publikum. Et nyt publikum skal forstås som et publikum, som rettighedshaverne ikke havde taget i betragtning, da de godkendte anvendelsen af værkerne i form af overføringen til det oprindelige publikum. Det er fx overføring til et nyt publikum, når et hotel videresender radio- og tv-udsendelser til hotelværelserne, når et hotel har cd-afspillere og cd’er og lignende liggende på værelserne, når der vises tv-udsendelse for gæsterne i en restauration, når en kurbadeanstalt videresender radio og tv til patienternes værelser, og når et genoptræningscenter har fjernsyn i venteværelser og træningslokaler.

Der kan herudover være knyttet betingelser til selve eksemplaret, som brugeren skal respektere, uanset om fremførelsen er offentlig eller ej. Ved brug af en lejet dvd skal vilkår i lejeaftalen respekteres, herunder eksempelvis, at filmen ikke må fremvises udenfor private hjem. Har man lovligt erhvervet (fx købt) et fysisk eksemplar, såsom en dvd, må det derimod antages, at ophavsmanden ikke ved ensidige klausuler på produktet kan begrænse brugen udover, hvad der allerede følger af ophavsmandens enerettigheder. Det betyder, at ophavsmanden næppe kan forbyde ikke-offentlig fremførelse i en skoleklasse ved en ensidig angivelse herom på dvd’en.

I sidste ende henhører det under domstolene at fortolke reglerne og vil afhænge af den konkrete situation.

Bemærk i øvrigt, at et udgivet værk, der ikke er et sceneværk eller filmværk, må fremføres offentligt, hvis det sker til brug for undervisning. I praksis omfatter det især litterære værker og musikværker.

Aftale med AVU-medier
AVU-medier, der er en del af Copydan, har indgået aftale med KL for folkeskolerne om brug af et nærmere afgrænset antal film til læringsmæssige formål. Filmene tilgås via mitCFU. Efterskoleforeningen er ikke en del af denne aftale, med det er muligt for efterskoler at tilslutte sig aftalen på individuelle vilkår. Se nærmere her

Prisen er i 2018 22,50 kr. pr. elev pr. år og giver ret til at anvende de af aftalen omfattede film i undervisningen og i samværsdelen under forudsætning af, at det har et læringsmæssige formål.

Aftale med Motion Picture Licensing Company Denmark (MPLC)
Udover AVU-medier er der også en anden aktor på banen, nemlig MPLC, der repræsenterer en omfattende række amerikanske producenter. Det er muligt at indgå aftale med MPLC om anvendelse af disse film i undervisningen. Se nærmere her

Prisen er i 2018 er 18,75 kr. inkl. moms pr. årselev og giver ud over visning af filmene i undervisningen også ret til at vise filmene i samværsdelen. Men henvisning til at efterskolen er medlem af Efterskoleforeningen gives 5% rabat.

Indgåelse af aftaler med én (eller begge ovenstående) vil kunne skabe afklaring og sikkerhed for at lærerne kan anvende de film, der er omfattet af den eller de pågældende aftaler. Skolen skal dog fortsat være opmærksom på, at de film, de måtte vælge at bruge på skolen, er omfattet af de aftaler, skolen har indgået.