Med den nye tilskudsbekendtgørelse, der er trådt i kraft 1. april 2017, er der også kommet andre regler for anvendelsen af flyttedage. De nye regler betyder, at der nu bliver adgang til at bruge flyttedagene mere frit end tidligere.

Ændringerne giver anledning til mere generelt at redegøre for begrebet ”flyttedage”. Endvidere er her beskrevet, hvor der kan være fælder.

Hvad er en flyttedag?
Flyttedage giver mulighed for en mere fleksibel pædagogisk tilrettelæggelse hen over skoleåret, og flytningen af undervisningsdagene foregår mellem to forskellige kursusuger. Det skal derfor indledningsvis præciseres, at der ikke er tale om en flyttedag, hvis man inden for den samme kursusuge blot flytter undervisningen fra en hverdag til weekenden.

De fire flyttedage kan nu aktiveres over hele skoleåret
Reglerne om flyttedage er beskrevet i tilskudsbekendtgørelsens § 13, stk. 4, hvor det nu hedder: På kurser, der varer mindst 12 uger, kan indtil 4 enkelte undervisningsdage i hvert skoleår, dog ikke de i § 20, stk. 1, nr. 1-4 angivne dage, flyttes til en anden uge på samme kursus. Der kan ikke flyttes mere end én flyttedag pr. uge.

Det betyder, at skolen kan tilrettelægge et langt kursus således,¬¬ at en uge kun indeholder fire undervisningsdage, hvis en anden uge på samme kursus indeholder seks undervisningsdage. Der kan ikke flyttes mere end én undervisningsdag pr. uge og det må højst ske fire gange på et skoleår. Tidligere foreskrev reglerne desuden, at man alene kunne flytte en undervisningsdag til den forudgående eller efterfølgende uge på samme kursus.

På et almindeligt skoleårskursus bliver hele året nu til rådighed, og man kan f.eks. også flytte en undervisningsdag fra efterår til forår, hvis det ønskes.

Undervisningskravet består
I de uger, som derved er afkortet til fire undervisningsdage, skal der undervises mindst 17 timer. I de uger, der med en flyttedag er forlænget til 6 undervisningsdage, skal der undervises mindst 25 timer.

Hvor skal skolen være særligt opmærksom?

1. Ved skæve helligdage
Man kan medregne en række skæve helligdage som hele undervisningsdage, selv om der ikke har været undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen.
Dette gælder store bededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag, hvis grundlovsdag falder på en hverdag.
Man kan desuden medregne
A. Skærtorsdag og langfredag, hvis onsdag før påske er hel undervisningsdag.
B. 2. påskedag, hvis tirsdag efter påske er en hel undervisningsdag.
C. 2. pinsedag, hvis fredag før og tirsdag efter pinse er hele undervisningsdage.

Skolen kan eksempelvis ikke:
a. Flytte undervisningen onsdag før påske til en undervisningsdag i en anden uge, hvis skolen ønsker at medregne skærtorsdag og langfredag i tilskudsgrundlaget. Det skal være obligatorisk for eleverne at være på skolen om onsdagen, og eftermiddagen skal indeholde mindst halvanden times undervisning eller pædagogisk tilrettelagt samvær.
Tilsvarende gælder, at undervisningen tirsdag efter påske og fredag før pinse og tirsdag efter pinse ikke kan flyttes, hvis 2. påskedag og 2. pinsedag skal medregnes som undervisningsdage.

b. Flytte en undervisningsdag fra en anden uge på kurset hen på f.eks. store bededag, da denne i forvejen medregnes som en undervisningsdag, selvom skolen ikke har tilrettelagt undervisning på dagen. Tilsvarende kan store bededag ikke tælle som en undervisningsdag i en anden uge. Det samme gælder for de andre nævnte helligdage.

Derimod kan skolen eksempelvis godt flytte undervisningen fra fredag efter Kristi himmelfartsdag til en anden kursusuge.

2. Ved kursets første og sidste dag
Flyttedage kan i praksis ikke anvendes ved kursets sidste eller første dag, da det derved kun er undervisningen, der flyttes. Eleverne skal konkret være til stede og der skal være et arrangement på første og sidste kursusdag. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne sige, at eleverne har adgang til ophold på skolen.

3. Ved kursusafbrydelser
Efterskoler har typisk kursusafbrydelser i efterårsferien, juleferien og vinterferien. Her er efterskolen lukket.

I forbindelse med kursusafbrydelser er det i praksis accepteret at medregne én afrejsedag og én ankomstdag i kursustiden (= antal kursusdage i kursusugen) uden arrangement. Eksempelvis kan man i starten af efterårsferien medregne lørdagen, selv om eleverne har lov at tage hjem fredag eftermiddag, og den efterfølgende søndag medregnes som ankomstdag, selv om eleverne først møder ind søndag aften.

Man må ikke bruge flyttedage til kunstigt at forlænge en kursusafbrydelse ved f.eks. at flytte undervisningsingen fra fredag før efterårsferien til en anden uge. Som det fremgår ovenstående om én afrejsedag må man heller ikke flytte undervisningen om fredagen til eksempelvis søndagen i samme kursusuge, hvis man skal kunne medregne lørdagen i kursustiden op til efterårsferien.

4. Ved forlængede weekender
Man kan godt bruge reglen om flyttedage til at lave forlængede weekender, så f.eks. en fredag bliver undervisningsfri. Eleverne har ret til fuldt ophold på skolen i en forlænget weekend, hvis den skal medregnes i kursustiden, så det må frarådes, at man bruger betegnelsen ”hjemrejseweekend.”