Plads til at være anderledes
Hvordan arbejder man med grønlandske elever på efterskolen?

"Plads til at være anderledes" giver bud på en række temaer, som optagelsen, uddannelsesvejledningen, kulturelle forskelle etc.

Kunsten at kramme et snefnug
I temanummeret "Kunsten at kramme et snefnug" beskrives samarbejdspartnere, kontaktfamilier, undervisning i dansk som andetsprog, forberedelse af skole og elever etc.

Dansk som andetsprog
De fleste grønlandske elever har et andet modersmål end dansk og er dermed tosprogede elever. Efterskolerne har mulighed for at iværksætte undervisning i dansk som andetsprog for de grønlandske elever. Skolerne kan indhente en tillægstakst til formålet. Læs her.

Kontaktfamilier

De grønlandske elever bor hos kontaktfamilier under deres ophold i Danmark. Kontaktfamilieordningen er en privat ordning, der er indgået mellem forældrene i Grønland og den pågældende familie i Danmark. Der er ingen koordinerende instans på denne ordning. Det er en god ide, at efterskolen informerer kontaktfamilierne om den unges liv på efterskolen og inviterer denne til arrangementer på skolen. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kontaktfamilien ikke er værger e.l. og det er derfor stadig altid forældrene i Grønland, der skal høres og informeres om vigtige beslutninger angående den unges ophold.

Uddannelsesvejledning af grønlandske elever
Efterskolen skal generelt vejlede de grønlandske elever på lige fod med de danske. Grønlandske elever skal også deltage i brobygning, praktikforløb og selvvalgt opgave.

De Grønlandske Huse i Danmark har ansvaret for den specifikke vejledning angående det grønlandske uddannelsessystem.

Efterskolens grønlandske unge er tilknyttet uddannelsesvejledningen i huset, der ligger i den pågældende region: Det Grønlandske Hus i Aalborg dækker Region Nordjylland, Huset i Aarhus Region Midtjylland, Huset i Odense, Region Syddanmark og Huset i København, Region Sjælland og Hovedstadsregionen.

Husene indkalder de grønlandske efterskoleelever til informationsaftener om det grønlandske uddannelsessystem, typisk i november-december. Dette gøres pr. brev til efterskolen. Efterskolen bør være opmærksom på, at eleverne deltager i dette arrangement.

De fleste grønlandske unge tager tilbage til Grønland for ungdomsuddannelse. Ansøgningsfristen for de grønlandske ungdomsuddannelser er 1. marts. Efterskolen bør støtte eleverne i at overholde denne frist. For indsigt i det grønlandske uddannelsessystem, se her

Afgangsprøver

De grønlandske elever indstilles som udgangspunkt til de samme prøver, som de danske.
I tilfælde af, at skolelederen vurderer det hensigtsmæssigt for den enkelte elev, kan efterskolen tilbyde denne de grønlandske skriftlige prøver i fagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og Matematik.
Indstilling til en grønlandsk skriftlig afgangsprøve skal bero på en individuel vurdering, i samarbejde med forældrene og under hensyntagen til elevens formål med efterskoleopholdet i Danmark og hans eller hendes behov for adgangsgivende prøver til videre ungdomsuddannelse i Grønland eller Danmark.

I november udsender Efterskoleforeningen information fra Uddannelsesstyrelsen i Grønland via foreningens nyhedsbrev om de kommende afgangsprøver. Prøverne bestilles hos Uddannelsesstyrelsen i Nuuk og de udfyldte prøver sendes til Uddannelsesstyrelsen, som koordinerer med censorer.

Se vejledninger og lærerplaner for prøvefagene her

Se prøveeksempler her

Kontakt konsulent i Efterskoleforeningen Maren Ottar Hessner på moh@efterskoleforeningen.dk eller 3317 9589 for evt. spørgsmål angående ordningen.

Afbrud
Ønsker en grønlandsk elev at afbryde efterskoleopholdet i utide, skal det regionale Grønlandske Hus kontaktes (se ovenfor). Huset foranstalter derpå en samtale mellem eleven samt kontakt til forældrene. I tilfælde af hjemrejse, er det huset, der bestiller og betaler for flybilletten hjem.

Guide til optagelse af grønlandske unge
Hvert år kommer omkring 300 grønlandske unge på efterskole i Danmark. En del af dem falder fra og én af årsagerne kan findes i matchet mellem den unge og efterskolen. At sikre det rigtige match mellem den unge og efterskolen kan nemlig være svært på grund af den geografiske og til tider sproglige og kommunikationsmæssige afstand.

Ved optagelsen af danske unge er det som regel det personlige besøg på efterskolen, der gør udslaget. Her fornemmer de unge og familien stemningen, får stillet alle de nødvendige spørgsmål, og det er også her man kan få afstemt forventninger.

Grønlandske unge må ofte vælge efterskole alene ud fra hjemmesider og gode råd fra deres sociale netværk i Grønland. Nogles valg er bestemt af kontaktfamiliens bopæl, og det kan være tilfældigt både hvor meget viden om efterskoler, der er i de unges netværk, og hvor meget de grønlandske unge kender til de enkelte efterskoler.

I Efterskoleforeningen vil vi opfordre til, at efterskoler er ekstra opmærksomme, når grønlandske unge søger optagelse. Har I den rette information om den unge, og har den unge et godt nok indtryk af skolen til at kunne vælge? Hvilken form for hverdag og krav kan den unge forvente at møde? Og er der nogle faglige tilbud, f.eks. undervisning i dansk som andetsprog, som de unge har brug for?

Vi har udarbejdet en guide til optagelse af grønlandske unge.

Kommentarer eller input modtages gerne hos Maren Ottar Hessner på moh@efterskoleforeningen.dk