Spørgsmålet om et bestyrelsesmedlems habilitet har ikke kun betydning for de beslutninger bestyrelsen træffer, men også for omgivelsernes tillid til, at alle bestyrelsens medlemmer er upartiske, når der skal træffes beslutninger. Reglerne om habilitet skal med andre ord sikre, at beslutningerne ikke påvirkes af uvedkommende hensyn.

Både efterskoleloven og standardvedtægten for efterskoler indeholder bestemmelser om, at forvaltningslovens bestemmelse om tavshedspligt og inhabilitet er gældende for bestyrelsesmedlemmer.

Inhabilitet foreligger, hvor vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse i en sags behandling og udfald. Når der foreligger en sådan risiko for interessekonflikter, er bestyrelsesmedlemmet forpligtet til selv at gøre opmærksom på, at vedkommende er inhabil. Hvis ikke det sker, er de øvrige mødedeltagere forpligtede til at gøre opmærksom på, at vedkommende kan være inhabil – såfremt de er bekendte hermed.

Er et bestyrelsesmedlem eksempelvis gift med en medarbejder på skolen, kan der være risiko for, at bestyrelsesmedlemmet ikke er upartisk, men i beslutningsprocessen kommer til at tage mere hensyn til ægtefællens økonomiske og særlige personlige interesser end hvad der overordnet er til gavn for skolen. I disse tilfælde, og såfremt bestyrelsesmedlemmet ikke selv ønsker at trække sig fra forhandlinger og afstemninger, må bestyrelsen fra sag til sag tage stilling til, om bestyrelsesmedlemmet er inhabilt i behandlingen af den konkrete sag/det konkrete punkt på dagsordenen. Spørgsmålet om hvorvidt der i den konkrete sag foreligger inhabilitet kan gøres til genstand for en afstemning i bestyrelsen.

Konstaterer man, at et bestyrelsesmedlem er inhabilt, skal det fremgå af referatet fra bestyrelsesmødet, hvilke punkter vedkommende ikke har deltaget i behandlingen af på grund af sin inhabilitet.

Læs mere om bestyrelsesarbejdet i efterskolen link

Forvaltningslovens § 3:

Inhabilitet
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Tilskudsbekendtgørelsens standardvedtægt § 7

Stk. 2. For bestyrelsen gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Artiklen er senest revideret 21.06.2019.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til konsulent Bjarne Bundsgaard Nielsen, bn@efterskolerne.dk, 33 17 97 66