Fra 1. januar 2014 blev der indført omvendt momspligt på visse it-produkter, når man køber hos engros-forhandlere eller direkte hos producenten. Det gælder følgende varer:
• Mobiltelefoner
• Integrerede kredsløbsanordninger
• Spillekonsoller
• Tablets
• Bærbare computere

Detailbutikker, der primært forhandler til private, afregner fortsat moms som sælger.

Skolen bør derfor altid spørge ind til forhandlers status (rettet primært mod erhverv eller private) og håndtering af moms inden, man foretager et køb.

Reglerne betyder, at skoler, som ikke er momsregistrerede, skal momsregistreres, hvis de køber ovenstående produkter hos forhandlere, der primært betjener erhvervskunder. Momsregistrering medfører pligt til at betale finansieringsbidrag til ATP, som pt. er 136,5 kr. pr. medarbejder pr. kvartal (2018).

Hvis skolen er blevet momspligtig alene som følge af køb af ovenstående it-produkter, kan man søge om fritagelse for finansieringsbidraget. Det gøres ved at rette henvendelse til ATP Samlebetaling: Link

Man kan ikke søge om fritagelse for finanseringsbidraget, hvis momspligten skyldes køb af tjenesteydelser i udlandet (Fx reklamer på Facebook).