De forskellige medarbejderkategorier har forskellige pensionsvilkår:

Lærere og ledere
For lærerne og lederne er pensionen reguleret af overenskomsvilkårene indgået mellem Finansministeriet og LC. Lærere og ledere skal enten have pension indbetalt til Lærernes Pension eller være omfattet af en tjenestemandspension (Efterlønskassen) og hertil med en supplerende pensionsordning i Lærernes Pension.

Lærernes Pension er en forsikringsmæssigt pensionsordning, hvortil skolen skal indbetale 17,3% af de pensionsgivende løndele. Pensionsbidraget på de 17,3% af de pensionsgivende løndele betales fuldt ud af skolen, selvom 1/3 anses for eget bidrag.

Efterlønskassen er en tjenestemandspensionsordning og er en lukket gruppe, dvs. kun for eksisterende medlemmer. Dog kan visse ansatte, der ved ansættelsen på skolen i forvejen har en tjenestemandspension, optages. Det er typisk lærere, der kommer fra en ansættelse på en fri grundskole og har været ansat før 1. august 1995. Det kan også være folkeskolelærere ansat i en fast stilling i folkeskolen før 1. april 1993.

Pensionsbidrag til Efterlønskassen, der administreres af Udbetaling Danmark, skal indbetales af skolen med 15% af det relevante skalatrin. For lærere er det skalatrin 42. For forstandere er det skalatrin 48 eller 49, hvis de i forvejen var på dette skalatrin. Ved avancement ved egen skole stiger den ansatte ét skalatrin. Det er typisk lærere, der bliver ledere på egen skole og hermed stiger fra skalatrin 42 til 43.

Lærere og ledere i Efterlønskassen kan se deres pensionsordning på www.tjenestemandspension.dk


Supplerende pensionsordning til lærere og ledere i Efterlønskassen
Lærere med pension i Efterlønskassen skal have supplerende pensionsbidrag indbetalt til Lærernes Pension af de pensionsgivende løndele. Det supplerende pensionsbidrag udgør 18% af de pensionsgivende løndele, bortset fra basisløntrinnet. Der skal ikke indbetales supplerende pensionsbidrag af basisløntrinnet. Der er nogle løndele, der kun er pensionsgivende for lærere i Lærernes Pension og ikke for lærere i Efterlønskassen, fx kostskoletillægget.

Ledere med pension i Efterlønskassen skal have et supplerende pensionsbidrag på 18% indbetalt til Lærernes Pension af den del af deres løn, der overstiger det skalatrin, som pensionsbidraget til Efterlønskassen beregnes af.

Pensionsbidraget på de 18% af de pensionsgivende løndele betales fuldt ud af skolen, selvom 1/3 anses for eget bidrag.

Oversigt over pensionsgivende løndele

løndele

*Se nærmere her

Eksempler på beregning af supplerende pension

1. Lærer i Efterlønskassen:

2. Forstander i Efterlønskassen:

 


3. Mellemleder i Efterlønskassen (eksemplet er ud fra lønsammensætningen efter 1. januar 2019)

løn

Timelærere
Angående pension for timelønnede lærere henvises til afsnittet herom i Leksikonet

Teknisk-administrativt personale (TAP)
Efterskoleforeningen har via mæglerne WillisTowersWatson aftalt mulighed for, at TAPere kan være med i en pensionsordning. Denne ordning kan den enkelte skole vælge at tilslutte sig. Der henvises til afsnittet herom i Leksikonet . Skolen kan også anvende en anden pensionsordning.