Denne valgmetode anvendes ofte ved valg af flere personer, hvor der ikke skal fastlægges en fordeling til bestemte poster (bestyrelsen konstituerer sig selv) af de valgte.

Stemmesedlen:
Stemmesedlen skal indeholde nummererede felter til det antal kandidater, der skal vælges, da afstemningen foregår ved, at den stemmeberettigede opfører kandidater på stemmesedlen i den rækkefølge, de ønskes valgt.

Fordelingstallet:
Fordelingstallet fremkommer ved at dividere antallet af afgivne stemmer med det antal kandidater, der skal vælges. Er dette ikke et helt tal rundes op til nærmeste hele tal. Blanke stemmer betragtes som afgivne ved beregningen af fordelingstallet.

Stemmeoptællingen:
Opgørelsen sker ved, at stemmesedlerne først sorteres efter den kandidat, der står opført som nr. 1. på stemmesedlerne. Der foretages så en optælling af, hvor mange 1. stemmer hver enkelt kandidat har opnået. Valgt efter første stemmeoptælling er kandidater med et antal 1. stemmer større end eller lig fordelingstallet.

Såfremt første stemmeoptælling ikke giver valgte til alle ledige poster, optælles og fordeles 2. stemmer, som tillægges de allerede opnåede 1. stemmer. I det omfang kandidaterne nu opnår fordelingstallet er de valgt. Således fortsættes indtil alle poster er besat.

Stemmelighed:
Dersom der ved optællingen af stemmer er stemmelighed mellem flere kandidater, er den kandidat, der har flest 1. stemmer valgt. Hvis antallet af 1. stemmer er ens, er antallet af 2. stemmer afgørende og så fremdeles. Afgør denne fremgangsmåde ikke valget, foretages der omvalg mellem de implicerede.