Der findes ifølge Servicelovens bestemmelser to former for underretningspligt.

Underretningspligt for alle
Servicelovens § 154 handler om den pligt, som alle borgere har til at underrette kommunen, hvis vi får kendskab til, at et barn eller en ung fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Fagpersoners skærpede underretningspligt
Med hjemmel i servicelovens § 153 har socialministeren med bekendtgørelse nr. 1466 af 16.12.2010 fastsat, at ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler er omfattet af den skærpede forpligtelse til underretning. Den skærpede underretningspligt er en personlig pligt og påhviler altså den enkelte ansatte og ikke kun ledelsen.

Underretningspligten foreligger, når personerne under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til at antage,
- at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
- at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb

Underretningspligten indtræder uanset hvad der er årsag til, at den unge kan have behov for den særlige støtte. Det er ikke en betingelse, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer. Man skal underrette med det samme, og ikke vente, til man først har forsøgt i eget regi, at løse de problemer, som nævnes i serviceloven.

Med overgreb menes strafbare handlinger begået mod et barn eller en ung under 18 år omfattet af straffelovens kapitel 24 - 26, dvs. seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den personlige frihed

Hvis en ung har begået overgreb mod en anden ung, skal der også foretages underretning omgående. Man skal være opmærksom både på den der har begået overgrebet og den, der har været udsat for overgrebet. Begge elevers forældre bør orienteres med de samme.

Der er ingen formkrav til, hvordan underretningen kan finde sted. Den kan både ske telefonisk, mundtligt, via e-mail osv. Det er en god idé at orientere sig på kommunens hjemmeside, om de har særlige retningslinjer og skemaer for underretning.

Når kommunen modtager en underretning, har kommunen pligt til at undersøge barnets eller den unges forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til den unges forældre. Kommunen skal overfor skolen bekræfte modtagelsen af underretningen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen. Den, der har underrettet, har krav på at få en tilbagemelding om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til handling. 

Samtidig gøres opmærksom på, at alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer på skolerne er underlagt Forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer dog ikke, at ansatte på skolerne ikke må viderebringe deres viden af omhandlede karakter til elevens hjemkommune.

Vejledninger og rådgivning
Undervisningsministeriet har i samarbejde med KL, Socialministeriet og de frie skolers foreninger udgivet ”Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte” 

Videnscentret SISO (sociale indsatser ved vold og sociale overgreb mod børn) under Socialstyrelsen, giver professionel rådgivning og konsulentbistand i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge 

Socialstyrelsen har udgivet vejledningen ”Dialog om tidlig indsats” om udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt.