Eleven kan fx få hjælpemidler, specialundervisning, sekretærhjælp, støttetimer og andet, der skal hjælpe ham/hende til at kunne gennemføre en forberedende grunduddannelse (FGU), en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse.
Eleven kan også få støtte under studieture og praktik.
Læs mere

Mentor i overgangen til ungdomsuddannelse
Hvis en elev i 9. og 10. klasse med prøver eller prøvefri 10. årgang vurderes til at få særlige vanskeligheder i overgangen til en ungdomsuddannelse, kan eleven få personlig støtte i form af en mentor i overgangen til den valgte ungdomsuddannelse.

Det er muligt at få tilknyttet en mentor i 9. og 10. klasse samt i starten på en ungdomsuddannelse. Det skal skrives i elevens uddannelsesplan, hvis det vurderes, at en elev har brug for en mentor. Hvis en mentorstøtteordning er afgørende for uddannelsesparathedsvurderingen anbefales det efterskolen tidligst muligt at tage kontakt til elevens kommunale vejleder.

Efterskolerne kan anbefale en mentor. Det er elevens kommune som træffer beslutning om mentorstøtte.

jf. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år