Arbejdstidsregler for lærere - gældende indtil 31.7.2022

Ja.
Lokale aftaler kan indgås mellem ledelsen og TR. Har skolen ikke en TR kan lokale aftaler indgås med FSL.

Der er områder, hvor det kan give god mening at indgå lokale aftaler. Det kan fx være om placering af fridage, om hviletidsbestemmelser, akkorder på ekskursioner, pauser mv.

Bemærk at der er nogle regler i Arbejdsmiljøloven, der ikke kan fraviges.

Nedenstående spørgsmål og svar tager udgangspunkt i, hvad der gælder, hvis andet ikke er aftalt lokalt.

Ja.
Bestemmelserne i Tjenestemændenes arbejdstidsaftale om døgnarbejdere gælder for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvist udenfor tidsrummet fra kl. 06 til kl. 19 på ugens 5 første dage. Det ligger i sagens natur, at månedslønnede efterskolelærere er døgnarbejdere, da skoleformen er en 24/7 skole.

Nej.
Ifølge tjenestemændenes arbejdstidsaftale optjener ansatte for hver fulde 37 timers arbejde, der udføres i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, 3 timers afspadsering. Efterskolelærere får dog i stedet kostskoletillæg som kompensation for at arbejde om aften og i weekender, og skal således ikke have 3 timers afspadsering for hver 37 timers arbejde efter kl. 17 og inden kl. 6.

Nej.
Efterskolelærere får kostskoletillæg som kompensation for at arbejde om aften og i weekender.

Bruttoårsnormen svarer til 37 timer i gennemsnit pr. uge alle års uger for fuldtidsansatte.

Tidligere anvendtes en fast bruttoårsnorm på 1924 timer, men fra skoleåret 2014/15 og fremefter regler man med det eksakte antal dage (kalenderdage fratrukket (4x26 fridage)) x 7,4 timer.

Nettoårsnormen fremkommer, når man fra bruttoårsnormen fratrækker ferie og evt. særlige feriedage samt de helligdage, der ikke falder på en søndag (dvs. Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag og nogle gange 1. Juledag, 2. Juledag og Nytårsdag). Da placeringen af disse helligdage på ugedagene varierer, er nettoårsnormen ikke ens i alle skoleår. Det varierer mellem 6 og 9 helligdage, der skal fratrækkes.

Ja.
Pålagt eller nødvendigt overarbejde skal ved skoleårets udløb udbetales med tillæg af 50 % for fuldtidsansatte ELLER afspadseres med time-tillæg på 50% i den efterfølgende normperiode (skoleår).

Det er ledelsen, der bestemmer, om overarbejdet skal udbetales eller afspadseres. Det behøver ikke være ens for alle lærere.

Alternativt kan det aftales mellem den ansatte og skolens ledelse, at overtimer overføres til en timebank med tillæg af 50 pct. med henblik på afspadsering i en senere normperiode. Timebanken kan højst indeholde 200 timer.

Timelønnen beregnes på baggrund af alle faste løndele, dvs. basisløntrin, kostskoletillæg, særligt OK 13-tillæg, OK 08 tillæg, trin 4-tillæg, lokallønstillæg (dog ikke engangsvederlag) og evt. undervisningstillæg.

Pension indgår ikke i regning af timelønnen, og der skal ikke betales pension af overarbejde.

Deltidsansatte
For lærere, der ikke er på fuld tid, er regler lidt anderledes, idet de ikke skal have tillæg på 50% så længe arbejdstiden ikke samlet set overstiger fuldtidsnormen. Til gengæld skal deltidsansatte have indbetalt pension af det ekstra arbejde.

Ledelsen og TR kan indgå en akkord.

Hvis der ikke er indgået en akkord, så gælder følgende:

Inden ekskursionen skal skolen fastlægge, hvornår hver enkelt lærer er på arbejde, står til rådighed og holder fri under ekskursionen.

På ekskursioner er det - som ved arbejde i øvrigt - den tid, hvor læreren skal undervise, have tilsyn eller i øvrigt udføre arbejde for skolen, der regnes som arbejdstid. Dette medregnes i arbejdstiden fuldt ud, altså i forholdet 1:1.

En lærer kan godt holde fri under ekskursionen, lejrskolen mv. Dette tæller ikke med i arbejdstiden. Læreren har ret til at frigøre sig fra eleverne og forlade tjenestestedet i friperioden.

Hvis en lærer skal stå til rådighed og kan tilkaldes, hvis det bliver nødvendigt, så regnes det med i arbejdstiden med 1/3. Læreren behøver ikke opholde sig på hotellet eller andet sted, som skolen anviser, men skal kunne tilkaldes og komme frem inden rimelig tid.

Hvis læreren skal stå til rådighed og opholde sig på arbejdsstedet, fx have nattevagt på hotellet sammen med eleverne, så tæller det 3/4 i stedet 1/3.

Rejsetiden medregnes med medgået tid, dog max 13 timers rejse pr. løbende døgn i forbindelse med ud- og hjemrejsen. Bemærk at arbejdstiden kan overstige 13 timer pr. døgn under ud- og hjemrejsen, hvis læreren har tilsynet med eleverne.

Ja.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal den ansatte have et ugentlig fridøgn.
Det følger dog af tjenestemændenes arbejdstidsaftale, at der kan være op til 10 arbejdsdage mellem 2 fridage. Ud over dette er der en særlig aftale i bilag 10 til organisationsaftalen for efterskolelærere, om at har en lærer tjeneste i forbindelse med en weekend, således at der ikke kan ydes et fridøgn på mindst 24 timer inden for 7 døgn, har læreren i den efterfølgende weekend ret til en friperiode på mindst 48 timer i forlængelse af den daglige hvileperiode. Dette betyder, at en lærer, der har weekendarbejde både lørdag og søndag skal have 2 fridøgn senest den efterfølgende weekend.

Som nævnt nedenfor er det også muligt, hvis et lejrskoleophold mv. strækker sig over en weekend at omlægge det ugentlige fridøgn, således at der kan være op til 12 døgn mellem to fridøgn.

Se denne skematiske oversigt over regler for fridøgn og hvileperiode.

Ja.
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal der gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer (den såkaldte 11-timers-regel). Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i denne relation som hviletid.

Nattjeneste mellem kl. 23.00 og 7.00 anses dog for hviletid, hvad enten læreren opholder sig på skolen eller udfører nattjenesten fra sit hjem. En afbrydelse af hviletiden medfører, at hviletiden anses for afbrudt. Ved afbrydelse af hviletiden er den ansatte berettiget til mindst 8 timers uafbrudt hviletid efter afslutningen af den sidste arbejdsperiode, selv om den pågældende skulle have varetaget andre opgaver i denne periode.

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale giver dog mulighed for, at den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen undtagelsesvis kan nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig. Skolen kan således undtagelsesvis nedsætte en læreres hvileperiode fra 11 til 8 timer 1 gang ugentligt.

Herudover er der hele to muligheder for lokalt mellem skolen og TR (eller FSL, hvis skolen ikke har en TR) at aftale yderligere fravigelse fra reglerne:

I forbindelse med de opgaver, der følger af efterskolens kostskoleform, kan den daglige hviletid inden for en ramme af 40 gange om året nedsættes til 8 timer i fornødent omfang.
Hviletiden kan ikke nedsættes to døgn i træk, medmindre dette sker i forbindelse med en weekend eller søgnehelligdage. Dette har hjemmel i bilag 10 til organisationsaftalen.

Det er også muligt lokalt at aftale, at hviletiden kan nedsættes til 8 timer to gange om ugen, dog ikke to dage i træk. Dette har hjemmel i tjenestemændenes arbejdstidsaftale.

Har den ansatte tjeneste i forbindelse med en weekend, således at der ikke kan ydes et fridøgn på mindst 24 timer inden for 7 døgn, har den ansatte i den efterfølgende weekend ret til en friperiode på mindst 48 timer i forlængelse af en daglig hvileperiode.

Der kan ikke pålægges den ansatte mere end én nattevagt i en weekend (fra fredag kl. 23 til mandag kl. 06), medmindre den ansatte er indforstået hermed.

Under deltagelse i lejrskoler, ekskursioner, skolerejser o.l. kan der ses bort fra kravet om daglig hviletid. I det omfang læreren ikke får hvileperioder under lejrskoleophold o.l., skal læreren umiddelbart ved hjemkomsten have tilsvarende kompenserende hvileperioder og fridøgn.

Hvis lejrskoleopholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, således, at der kan være op til 12 døgn mellem to fridøgn.

Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at tjenesteplaner skal bekendtgøres så tidligt som muligt, og at ændringer heri tilsvarende skal varsles så tidligt som muligt.

Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne.

Se denne skematiske oversigt over regler for fridøgn og hvileperioder.

Ja.
Fridage er normalt placeret på lørdage og søndage, men har en efterskolelærer været på arbejde en af disse dage, fx som weekendvagt, eller i øvrigt på en søgnehelligdag (som fx Kristi Himmelfartsdag), så skal der gives et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme kvartal. Kvartalerne er januar til marts, april til juni, juli til september og oktober til december.

Dage, hvor læreren har fri, fx hvis læreren ikke er på arbejde nogle dage inden eller efter den officielle ferie på normalt 5 uger i sommerferien, i uge 42, mellem jul og nytår, i uge 7, fredag efter Kristi Himmelfartsdag eller nogle dage i prøveperioden kan tælle med som fridage, hvis det er givet som en egentlig fridag (og ikke en 0-dag, se mere nedenfor).

Mindst 30 fridage pr. år skal være på søndage eller helligdage. Søn- og helligedage, der falder i ferie- eller sygeperioder tæller med ved opgørelsen af de 30 dage.

Såfremt lærere bytter vagter på eget initiativ kan ledelsen ikke være ansvarlig for overholdelse af kravet om 26 fridage i kvartalet. Imidlertid har ledere en tilsynsforpligtelse efter arbejdsmiljølovens regler (bl.a. krav om et ugentligt fridøgn).

Et fridøgn skal udgøre mindst 40 timer, dog kun mindst 36 timer, hvis der indgår et helt døgn (dvs. fra kl. 0:00 til 24:00)

Det er muligt lokalt på skolen at aftale fravigelse af reglerne om fridage, se dog begrænsningerne ovenfor under hvileperioder og fridøgn.

Se også denne skematiske oversigt over regler for fridøgn og hvileperioder.

Ja, undtagelsesvis.
Undtagelsesvis skal ikke fortolkes snævert, men naturligvis skal en lærer som udgangspunkt kunne regne med en planlagt fridag.

Der er ikke regler for hvor lang tid i forvejen, at fridage skal planlægges, men hvis læreren af ledelsen får inddraget en fridag, skal der gives et tillæg på 50 % som enten løntillæg eller som afspadsering. En inddraget dag regnes for mindst 6 timer plus tillæg (altså svarende til i alt mindst 9 timer). Timerne indgår ikke i forhold til arbejdstidsopgørelsen for skoleåret, men afregnes eller afspadseres særskilt. En inddraget fridag skal ikke nødvendigvis erstattes af en anden fridag, hvis den er kompenseret med løntillægget på 50%. Har en lærer fået inddraget en fridag, kan det således medføre, at læreren kommer til at holde under 26 fridage i et kvartal.

Er det lærerne selv der bytter fridage indbyrdes eller anvendes en tilkaldevikar, skal der ikke gives 50% tillæg.

Nej.
En 0-dag er teknisk set en arbejdsdag, hvor der blot ikke er planlagt arbejde. En fridag svarer derimod til en lørdag, søndag eller søgnehelligdag for dagarbejdere (ansatte, der normalt fast har fri på disse dage).

Der er forskellige regler for henholdsvis 0-dage og fridage:
- Der skal placeres mindst 26 fridage i kvartalet. 0-dage tæller ikke med i dette regnskab. En fridag, der inddrages skal kompenseres med tillæg af 50%, se ovenfor.

- Mister en lærer derimod en planlagt 0-dag, fordi skolen ændrer i tjenestetidsplanen, således at der placeres timer på det, der oprindeligt var en 0-dag ydes der ikke konpensation. Tilkaldes en lærer med mindre end 24 timers varsel på en 0-dag, tæller det dog for mindst 3 timer, men der skal ikke tillægges 50 %.
Skolen skal være opmærksom på at sondre mellem 0-dage og fridage i planlægningen.

Der kan indgås lokalaftale om placeringen af fridage, fx således at der skal være 104 fridage årligt i stedet for 26 pr. kvartal.

Arbejdstidsreglerne tager udgangspunkt i, at lærerne er til stede på arbejdspladsen i deres arbejdstid.

Der skal dog ikke indgås en lokal aftale for, at en lærer kan arbejde hjemme, da der ikke er tale om en fravigelse af arbejdstidsreglerne. En leder kan i kraft af ledelsesretten imødekomme en lærers ønske om at udføre arbejdsopgaver i hjemmet, ligesom det foregår på andre arbejdspladser. Ledelsen kan ikke pålægge en lærer at arbejde hjemme mod dennes vilje, men kan altså give mulighed for det.

Se i øvrigt orientering fra Moderniseringsstyrelsen.

Der er ikke en egentlig pligt til at tidsregistrere, men ledelsen skal løbende være opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid, og læreren skal have mulighed for at få kendskab til denne. Tidsregistrering har en række fordele, idet det kan understøtte dialog mellem leder og lærer om opgaver og prioritering, og er et redskab til at opgøre lærerens arbejdstid korrekt (herunder fridagsregnskabet).

Desuden er tidsregistrering en hjælp til, at læreren kan få overblik over egen arbejdstid.

Et tidsregistreringssystem kan have mange forskellige udformninger - alt fra en spiralkalender til et større IT-program. Der er ikke formkrav.

Moderniseringsstyrelsen har udsendt denne information angående tjenesteplaner.

Modsat hvad der gælder almindeligvis på undervisningsområdet, så arbejder efterskolelærere ofte i weekender og på forskellige tidspunkter af døgnet, og det vil derfor være en praktisk tilgang at udmelde planer for placeringen af tilsynsopgaver og undervisning. Der er ikke i gældende regler fastlagt varslingsregler for dette, altså om hvor lang tid i forvejen, at placeringen af arbejdstiden skal være fastlagt.

Bemærk i øvrigt, at ledelsen kan planlægge arbejdstiden fleksibelt, og herunder kan ledelsen give lærerne mulighed for selv at placere noget af arbejdstiden uden at det kræver en lokalaftale. Ønsker en lærer ikke selv at placere dele af sin arbejdstid, er det ledelsen opgave at placere hele lærerens arbejdstid med undtagelse af de dele, der evt. måtte være omfattet en akkord (fx hvis der er indgået en akkord for lejrskoler).

Lærere har ret til en betalt spisepause af op til ½ times varighed, hvor læreren skal stå til rådighed, hvis de på skolen havde denne praksis den 1. april 2018. For disse skoler tæller spisepausen således med i arbejdstiden. Det er uafklaret, hvad der gælder på øvrige skoler.

Om der skal honoreres for øvrige pauser, altså om en pause er betalt af skolen, afhænger i første omgang af, om læreren skal stå til rådighed i pausen.

I Tjenestemændenes arbejdstidsaftale står, at pauser medregnes i arbejdstiden, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Af arbejdstidscirkulæret for efterskolelærere mv. fremgår, at hver pause af over en halv times varighed medregnes i arbejdstiden med en tredjedel. Sammenlagt kan der dog højst indregnes alt 2 timer pr. dag. Der er også en cirkulærebemærkning, hvori der står, at hver pause af over en halv times varighed medregnes i arbejdstiden med en tredjedel. For lærere, der varetager tilsyn i spisepausen, medregnes tiden dog fuldt ud.

Skolens ledelse har mulighed for at pålægge en lærer at arbejde (fx at forberede sig individuelt eller fælles med andre lærere eller udføre andre opgaver) i det, der ellers ville være pauser i tjenesteplanen. I sådanne tilfælde er der så ikke længere tale om pauser, men normalt arbejde, der afregnes på normalvis.

Se dette link for en skematisk sammenfatning af pausereglerne for lærere.

Eksempler på beregning af arbejdstid ved pauser:

Eks 1
Ledelsen pålægger lærerne 15 min. pause hver eftermiddag og ledelsen siger, at lærerne ikke skal stå til rådighed.

Kan ledelsen bestemme, at lærerne ikke skal stå til rådighed, når pausen varer under en halv time?
Svar: Ja, ledelsen kan fastlægge selvbetalte pauser under ½ times varighed. Dog ikke når det handler om spisepausen.
De ovennævnte pauser regnes ikke med i arbejdstiden med 1/3. Reglen om 1/3 gælder kun for pauser over ½ time.

Eks 2
En lærer slutter undervisningen kl. 14.30 men skal møde igen til aftenvagt kl. 17.30. Altså 3 timers pause i arbejdstiden. Skal det regnes det som 1/3 tid, altså 1 time, jf. arbejdstidscirk. § 5, stk. 5?
Svar: Ja.

Eks 3
En lærer slutter undervisningen kl. 14 og skal have aftenvagt fra kl. 19. Ledelsen siger, at han skal forberede sig i de 5 timer fra kl. 14 til 19, men han må gerne tage hjem og gøre det i stedet for at blive på skolen. Læreren tager afsted, henter sine børn i vuggestuen, handler ind og laver aftensmad - og udskyder forberedelsen til weekenden, hvor der ikke er planlagt arbejde. Det er ok for ledelsen, at læreren har placeret arbejdet hjemme på et andet tidspunkt end ml. kl. 14 – 19.

Skal der betales 1/3 tid for de 5 timers pause = 1,67 timer?

Svar: Tiden skal medregnes i arbejdstidsopgørelsen fuldt ud. Det er læreren selv, der vælger at flytte arbejdet af egen drift. Der skal derfor ikke betales for pausetid – eller for inddragelse af fridagen i weekenden.

Svaret i Eks 3 kan få betydning for de skoler, hvor der kan arbejdes delvist hjemme. Her skal der altså ikke betales for pauser, hvis ledelsen som udgangspunkt planlægger tiden med tilstedeværelse på skolen, og så alligevel tillader, at man kan arbejde hjemme.