Betalingsloven fastsætter reglerne for kommunernes betaling for uddannelse
Har man en elev på efterskole, der er omfattet af betalingsloven, har det den konsekvens, at de tilskud, som efterskolen normalvis ville have fået fra staten (Børne- og Undervisningsministeriet), i stedet skal opkræves i elevens hjemkommune.
Elever under betalingsloven er i langt de fleste tilfælde elever, der er fyldt 18 år, og som modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Men også flygtninge under 18 år kan i nogle tilfælde modtage integrationsydelse og dermed være omfattet af betalingsloven.
Hvilke tilskud er omfattet?
Alle statslige tilskud, som man har ret til at modtage til den pågældende elev, er omfattet. Eneste undtagelse er tilskud til personlig assistance (til elever med fysiske handicaps) samt tilskud til hjælpemidler, der skal søges i Børne- og Undervisningsministeriet, uanset om eleven er under betalingsloven eller ej.
Følgende tilskud skal betales af elevens hjemkommune, hvis eleven er berettiget til tilskuddet:
- Driftstakst 1 eller driftstakst 2 (typisk driftstakst 2)
- Bygningstakst
- Tilskud til elever på meritgivende brobygning
- Tilskud til danskundervisning til tosprogede
- Statslig elevstøtte
- Tilskud til inklusion eller tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (gælder alene for efterskoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud)
- Grundtakst (specialundervisning) samt evt. tillægstakst 1 eller tillægstakst 2 (gælder alene for efterskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud)
Læs Børne- og Undervisningsministeriet seneste orienteringsbrev om Betalingsloven her
Hvilke elever er omfattet?
Betalingsloven opremser de persongrupper, der er omfattet af reglerne. Børne- og Undervisningsministeriet har på deres side om Betalingsloven lavet en liste over persongrupperne (se Oversigt over rekvirenttyper).
For efterskoler vil der i langt de fleste tilfælde alene være tale om følgende elevgrupper:
- Elever, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og i den forbindelse modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik (LAS-loven)
- Elever, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og i den forbindelse modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik (LAS-loven)
- Flygtninge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og i den forbindelse modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik (LAS-loven)
Vær opmærksom på, at kommunen i visse tilfælde kan give uledsagede flygtninge under 18 år integrationsydelse. I så fald vil eleven være omfattet af betalingsloven, selvom eleven er under 18 år.
Hvordan bliver man opmærksom på, om en elev er under betalingsloven?
Det er kommunens ansvar at gøre efterskolen opmærksom på, at en elev er omfattet af betalingsloven. Kommunen skal i den forbindelse udfylde Tilmeldingsblanket A, som er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet, eller en blanket indeholdende de samme punkter. Kommunen skal indledningsvis udfylde felt 1-15, hvorefter blanketten sendes til efterskolen, der udfylder felt 16-33 og til sidst sender blanketten retur til kommunen. Blanketten regulerer, hvor meget og hvordan kommunen skal betale for elevens ophold. En efterskole kan kræve, at kommunen anvender tilmeldingsblanket A – det fremgår af § 8, stk. 2 i betalingsbekendtgørelsen.
En anden aktør (en samarbejdspartner med jobcenteret, f.eks. et privat konsulentfirma) kan også tilmelde elever til efterskoleophold under betalingsloven. Hvis det er tilfældet, skal Tilmeldingsblanket B anvendes.
Selvom det er kommunen, der har ansvaret for at gøre opmærksom på elever under betalingsloven, anbefaler vi, at man som efterskole selv gør en aktiv indsats for at sikre sig, at reglerne er overholdt. En kommune kan i nogle tilfælde glemme at nævne det over for skolen, og det kan være besværligt at hente penge i kommunen med tilbagevirkende kraft. Særligt for elever, der i løbet af et skoleår bliver 18 år, og hvor kommunen betaler for opholdet, skal man være opmærksom på, hvorvidt de modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse og altså dermed bliver omfattet af reglerne i løbet af skoleåret.
Kan man være 18 år og ikke være omfattet af betalingsloven?
Det kan man sagtens. Så længe man ikke modtager offentlig forsørgelse, er man ikke omfattet af betalingsloven – heller ikke selvom kommunen betaler helt eller delvist for elevens ophold.
Hvis kommunen betaler en elevs ophold på en specialefterskole, og eleven er under betalingsloven, kan den samlede regning for kommunen let blive på ca. 240.000 kr. (takst 2, bygningstakst, grundtakst, tillægstakst 1 samt anslået 90.000 kr. i skolepenge).
Hvis eleven ikke modtager offentlig forsørgelse under efterskoleopholdet, vil regningen for kommunen blive på ca. 40.000 kr. (her antages det, at den statslige elevstøtte udgør ca. 50.000 kr. svarende til den maksimale elevstøtte).
Derfor kan det være en fordel, hvis familien frasiger sig offentlig forsørgelse, mens eleven er på efterskole, hvorved kommunens regning bliver væsentligt mindre. Det er naturligvis ikke altid en mulighed, og da kommunen ikke har hjemmel til at udbetale lommepenge i en sådan situation, kræver det, at elevens familie kan betale for transport og lommepenge.
Skal jeg indberette elever under betalingsloven til Børne- og Undervisningsministeriet?
Ja, det skal man – også selvom man ikke modtager statslige tilskud til dem. Det skal man bl.a., fordi alle elever indgår i skolens opfyldelse af kravet om mindst 24 årselever. Elever under betalingsloven indberettes i særlige rubrikker, hvilket fremgår af den vejledning, der årligt udarbejdes af ministeriet.
Læs mere
På Børne- og Undervisningsministeriet side om betalingsloven kan du læse mere om reglerne. Her finder man også link til LAB-, LAS- og betalingsloven.
Kontakt Sine Eggert se@efterskolerne.dk 33179768 for yderligere oplysninger.
