Kontaktinformation

Om kurset

Dato: 4. marts 2021

Pris

Kursuspris: Gratis

I dette oplæg vil vi se nærmere på, hvordan man selv kan skrive en tale, hvad enten det er et fagligt oplæg, en præsentation af FN’s bæredygtighedsmål eller en tale til fars 50-års fødselsdag. Eleverne vil blive præsenteret for situationsanalyser, og hvordan man tilpasser sin tale til situationen. Vi vil også gennemgå virkemidler, metoder til idéudvikling og krops- og stemme øvelser, der styrker elevernes evne til at formidle. Med udgangspunkt i relevante teoretiske betragtninger og konkrete eksempler vil vi dykke ned i taleskrivning som disciplin.
 
Underviseren er Martin Fehr Therkildsen, der er projektleder på talerskolen Røst, samt ekstern lektor i retorik på Københavns Universitet. Martin har mange års erfaring i at undervise andre i taleskrivning, og har i en periode været ansat som taleskriver i Folketinget.

Webinaret afholdes torsdag den 4. marts kl. 11.00 - 12.00 og er for nysgerrige efterskoleelever.

Tilmelding

Webinaret afvikles i samarbejde med Fælles Forandring, med ønske om at klæde flere elever på til gode og vigtige taler om og for verdensmålene. 

For yderligere information kontakt Charlotte Hedevang Nielsen, chn@efterskolerne.dk