Kontaktinformation

Om kurset

Dato: 13. oktober 2021

Pris

Kursuspris: Gratis

Dette er den anden af tre rejser til de byer, der huser EU’s institutioner. Det er en måde at blive klogere på, hvordan landene samarbejder, og EU-systemet er opbygget og fungerer.

Bruxelles kan godt kaldes EU’s hovedstad, for her ligger de fleste af EU’s institutioner. Vi besøger EU-Kommissionen, der er en slags regering i EU og de eneste der kan stille forslag. Vi snakker med den danske regerings repræsentation i Bruxelles. De forbereder arbejdet mellem møderne i ministerrådet. Og EU-Parlamentet har sine faste kontorer her i Bruxelles. Det er de to organer, der skal enes om at beslutte forslagene fra Kommissionen.

Lovgivning påvirkes i høj grad af lobbyister fra interesseorganisationer og firmaer, så de har alle sammen kontorer i Bruxelles. Vi snakker med en organisation, der overvåger lobbyismen i Europa.
Hvad med lobbyisme fra offentligheden? Hvordan får vi informationer, så vi kan reagere? Hvad er der af presse? På rejsen får vi også lidt fortælling om den meget multietniske by Bruxelles.

Onlinerejsen afvikles af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa.

Rejsen er gratis for alle skoler der tilmelder sig via Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen. Rejserne afvikles med støtte fra Europa-Nævnet.

Online rejsen afholdes d. 13/10 kl. 14.00-17.00 og er for alle interesserede.

Tilmelding

FRISKOLERNE og efterskolerne udbyder i efteråret en række gratis webinarer og online rejser. Webinarerne er økonomisk støttet af Europa-Nævnet.

Link til webinaret, som afholdes via Zoom, vil blive tilsendt senest dagen før.

Yderligere information kontakt Jakob Clausager Jensen jcj@efterskolerne.dk