Vi inviterer hermed alle musikinteresserede inden for dørene på Viby Efterskole, når vi i november laver vores årlige MUSIK-CAMP. Vi vil meget gerne give dig en smagsprøve på, hvad Viby Efterskole kan tilbyde musikinteresserede. Derfor har vi lavet en MUSIK-CAMP.

Vores MUSIK-CAMP er gratis og er for dig som er musikinteresseret, og som går i 7.-9. klasse.
Vi kan tilbyde dig et weekendophold med 2 overnatninger, fuld forplejning og en række dedikerede musiklærere, som glæder sig helt vildt til at spille musik sammen med dig.
Du får også en smagsprøve på efterskolelivet…

Når du har tilmeldt dig, sammensætter vi nogle bands, som sveder i øveren hele weekenden og fyrer den af til afslutningskoncert søndag.

Når du ankommer om fredagen, vil du blive budt velkommen – og herefter går vores CAMP igang.
Vi laver en række teambuildingsøvelser, som skal ryste os godt sammen.
Du kommer rundt til en række forskellige workshops, hvor du blandt andet også kommer til at skulle producere dit eget nummer og lave elektronisk musik på en computer.
Du kommer til at møde en masse andre unge, og vi udvider din musiske horisont.

Vi ligger 5 minutter i bil fra den fynske motorvejsafkørsel 57.
Tager man tog, ligger vi lige ved siden af stationen i Nørre Åby.

Vi glæder os til at se dig!
Kontaktinformation

Om kurset

Dato: 17. - 19. november 2023

Arrangør: Viby Efterskole

Sted:

Viby Efterskole

Vibyvej 26 A

5580 Nørre Aaby

Pris

Kursus pris: Gratis

Detaljer

7. - 9. kl.