Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 21. marts 2025

Tilføjet: 7. marts 2025

Adresse

Vandel Efterskole

Grindstedvej 37B

7184 Vandel

Kontakt

Køkkenleder Henrik Boysen, 4414 1058

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Vi søger
Dig, der har lyst til at arbejde på en efterskole, og dig der har lyst til at give din kostfaglige viden og begejstring for mad videre til vores skønne elever. Hvilken uddannelse du præcist har, er ikke vigtigt, så længe den er faglig relevant. Du vil skulle indgå i vores køkkenfaglige team som består af fire engagerede kolleger.

Vores køkken er et læringsrum såvel som et produktionskøkken. Dagligt deltager eleverne i køkkentjans. Vi vægter højt, at vores nye kollega har lyst til at indgå i det pædagogiske arbejde med eleverne. Vores spisesituationer og det at opleve forskellige råvarer og sæsoner gennem maden er en dannelsesproces for alle eleverne.

Vi søger en kollega, der brænder for sit fag og som både kan arbejde selvstændigt og være en teamplayer. Vi producerer med omtanke og gør meget for at begrænse madspild. Vi ønsker en kollega der kan bidrage fagligt på alle planer, lige fra menuplanlægning, indkøb, egenkontrol til bagning, koldt og varmt køkken. Vi er et køkken hvor vi arbejder i en meget flad struktur, som giver stor frihed til at udfolde sig fagligt, som selvfølgelig også giver dig et stort ansvar

Hvem er vi
Vandel Efterskole er en grundtvigsk efterskole, som gennem et forpligtende fællesskab søger at styrke og udvikle eleverne fagligt og personligt, så de bliver livsduelige unge mennesker med mod på tilværelsen.

Vi har gymnastik, sang, dans og fortælling som fællesfag og derudover vælger eleverne mellem følgende linjefag: Design, fodbold, håndbold, musik og teater. Vi er en veludbygget skole med gode og tidssvarende faciliteter.

Hvem er du
Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med 144 elever og skolens øvrige personale.

Det formelle
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer per uge med ansættelse hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rette. Arbejdstiden er hovedsageligt i dagtimerne, med arbejde ca. en weekend om måneden. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til vores køkkenleder Henrik Boysen på tel: 44141058.

Send din ansøgning inkl. cv i en samlet PDF-fil til forstander@vandelefterskole.dk

Ansøgningsfristen er 21. marts 2025. Samtaler afholdes løbende