Baggrund
Fra den 1. juli 2024 er det blevet lovpligtigt for alle medarbejdere i Danmark at registrere deres arbejdstid. Lovændringen sker som følge af et EU-direktiv, der er implementeret ved lov om arbejdstid, og har til formål at sikre, at reglerne om hviletid og maksimal arbejdstid overholdes.
Undtagelser – selvtilrettelæggere
Der findes en snæver undtagelse fra kravet om tidsregistrering. Den gælder for såkaldte selvtilrettelæggere.
Kriterierne for at kunne undtages er, at arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis lønmodtagerne selv kan fastsætte den, når der er tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner. Til eksempel nævnes der i direktivet højtstående ledere, der ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan (helt – ikke delvist), senioradvokater eller forskere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid.
Hvordan gælder det for skoler?
For skolerne betyder det, at det alene er forstanderen, som i visse tilfælde kan undtages fra tidsregistreringskravet. Det kræver dog en konkret vurdering af stillingens karakter, og vurderingen skal foretages af skolens bestyrelse, som også har ansvaret for beslutningen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en forstander kan undtages, skal det fremgå tydeligt af forstanderens ansættelseskontrakt, at vedkommende er selvtilrettelægger, og at §§ 3, 4 og 5 i arbejdstidsloven derfor ikke finder anvendelse.
Hviletid og rådighedstjeneste
I praksis betyder de snævre muligheder for undtagelse, at en overvejende del af forstanderne på skolerne ikke vil være undtaget fra kravet om tidsregistrering. Dette har medført en række henvendelser til Efterskoleforeningen om, at forstanderens arbejdstid ofte vil overstige de maksimale 48 timer om ugen i henhold til reglerne om hviletid. Efterskoleforeningen har derfor været i dialog med STUK om problemstillingen, der har givet følgende svar [Efterskoleforeningens understregninger]:
”Af [hviletids]bekendtgørelsens § 15 og 16 fremgår, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode eller fridøgn, mens rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, medmindre rådighedstjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvileperioden forspildes.
Styrelsen vurderer, at der i den beskrevne situation, hvor en forstander har ”nattevagt” i sin tjenestebolig, er tale om rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet, som derfor som udgangspunkt må betragtes som hvileperiode.”
Nattevagter, som forstanderen tager fra eget hjem, indgår dermed ikke i opgørelsen som arbejdstid, idet den anses som værende en hvileperiode. Derved overstiger den ugentlige arbejdstid ikke på denne bekostning de maksimale 48 timer i gennemsnit om ugen over en fire måneders periode.
Det betyder, at nattevagter fra hjemmet ikke tæller som arbejdstid, og dermed indgår de ikke i opgørelsen af de maksimale 48 timer om ugen.
Konklusion
Tidsregistreringskravet gælder også for ledere – dog med mulighed for undtagelse, hvis der er tale om selvtilrettelæggere. I praksis vil de fleste skoleledere, herunder forstandere, dog fortsat være omfattet af reglerne og skal derfor registrere deres arbejdstid. Det er vigtigt for både arbejdsgivere og ledere at forholde sig til, hvordan arbejdstiden opgøres – især i forhold til hviletid og rådighedstjeneste.
