Vestagers genudnævnelse som EU's konkurrencekommisær har ført til en markant udvidelse af EU's opgør med techgiganter som Google, Amazon, Facebook og Apple.

Den danske kommissær skal fortsætte med at uddele bøder til både almindelige og digitale virksomheder, der med Apple i spidsen forsøger at få omstødt hendes rekordstore milliardregninger ved EU-domstolen - skelsættende retssager hvis afgørelser kan få betydning for Europas forhold til USA, hvis præsident beskylder hende for at "hade USA mere end nogen anden".

Som ny ledende viceformand for kommissionen har hun desuden fået ansvar for at "lede Europa ind i den digitale tidsalder". Det vil sige magt til ikke bare at straffe lovovertrædelser, men også skabe nye love der regulerer hvordan techgiganterne ifølge kritikere håndterer et stigende antal kommercielle transaktioner og gemmer og manipulerer data for at øge deres indflydelse.

Foredraget bygger bl.a. på interview med Vestager.

Tilhørerne vil blive involveret gennem både dialog om deres egne digitale vaner og en Kahoot-konkurrence om bl.a. techgiganternes indflydelse og EU's nye digitale borgerrettigheder. De vil blive opfordret til at medbringe deres computer eller smartphone for at deltage i konkurrencen, hvor vinderne vil blive kåret i realtid og modtage en præmie.

Foredraget - der som udgangspunkt varer halvanden time - har således både til formål at oplyse om EU, bidrage til digital dannelse og få deltagerne til at reflektere over egen brug af digitale tjenester.

Foredraget er ikke gratis.

Du kan læse mere om foredraget på www.bjornwillum.dk - eller kontakte Bjørn Willum på foredrag@bjornwillum.dk eller +33 6 21 67 31 65