Formål
At give deltagerne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles, samt nuværende og fremtidige problemstillinger inden for det europæiske fællesskab. Herudover at belyse, hvordan man som underviser kan kvalificere undervisningen om EU ved at skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt fremme refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde. Der vil desuden være fokus på, hvordan skoler kan arbejde med EU i undervisningen og integrere det i skolens hverdag. 
  
Læs program for lignende kursus i 2025 her
 
Deltagerpris 
Gratis for skoler der er med i Efterskoleforeningens Erasmus+ aktiviteter 2025-2026. Kursusafgift, hotel samt bespisning er inkluderet.
Deltagerne sørger selv for rejseforsikring samt transport til og fra Bruxelles. Transporten refunderes med 2.300 kr. for fly eller 3.100 kr. for bus, tog eller samkørsel i bil.
Pris for deltagere fra skoler der ikke er med i Efterskoleforeningens Erasmus+ er 5.000 kr. + transport.
Vi skal bo på dobbeltværelser. Ønsker man enkelt værelse er der en egenbetaling på 1.500kr.
Frist for tilmelding er den 1/3-2026.
Framelding senest 6 uger før afgang. Efter den dato koster det 2.000 kr. at afmelde – gælder alle deltagere.
 
Kursusleder: Jakob Clausager Jensen, international konsulent, Efterskolerne, jcj@efterskolerne.dk, +4522361153
 
Kurset er økonomisk støttet af Erasmus+  

Tilmelding