Vær med, når Vejledningens dag afholdes for første gang 1. februar 2023. Det kan ske på mange måder fx internt på efterskolerne, i de regionale vejledernetværk eller ved arrangementer med forældre eller efterskolernes samarbejdspartnere. Det vigtigste er at markere dagen og synliggøre vejledningens mange facetter og vejledernes væsentlige arbejde. Brug også gerne dagen til internt at reflektere over jeres vejledningspraksis: Hvad gør I godt, og hvad kan blive endnu bedre? Fordi Vejledningens dag sker for første gang, har efterskolerne alle muligheder for at starte gode traditioner op, der sætter spot på vejledningens betydning. Giv os gerne et praj i Efterskoleforeningen, Helene Valgreen: hv@efterskolerne.dk, hvis I gerne vil udbrede jeres aktiviteter på dagen til andre interesserede både indenfor og udenfor efterskoleverdenen.