• Antal

    144 elever

  • Skoletype

  • Klassetrin

    9, 10

  • Landsdel

    Jylland

Om skolen

Grundtvigsk skole, hvor fortælling, dans, gymnastik og sang er fællesfag. Vi lægger vægt på både boglige, kreative og praktiske fag. Linjer: Design, fodbold, håndbold, musik, teater. Undervisningen og samværet udfolder sig og gror af et forpligtende fællesskab mellem 144 elever og 18 lærere.

Skolens målsætning
Vandel Efterskole tilbyder undervisning og samvær af høj kvalitet til unge i 9. og 10. klasse. Du får mulighed for at kombinere valg af linjefag og solid boglig undervisning med samvær med andre unge i et trygt og forpligtende fællesskab.

Du kan forvente et højt aktivitetsniveau, hvor elever og lærere er sammen om at skabe det bedst mulige skoleår. Mødet med forskellige unge, giver det bedste
udgangspunkt for faglig og personlig udvikling.

Vi ønsker på Vandel Efterskole at lave skole i tiden. Det gælder om at udvikle skolen med fodfæste i traditionen og med åbenhed over for den nødvendige fornyelse. Vi er derfor bevidste om, at vores skole har en forankring i de grundtvigske skoletanker.

Skolens undervisningstilbud
Fællesfag: Den frie skoles traditioner repræsenteres i skemaet ved ”fællesfagene”: Morgensamling, fortælle-time, gymnastik, dans og fælles sangtime.

Prøveforberedende fag tilbydes i 9. kl. i samme omfang som i folkeskolen med afgangsprøve.

Vandel 10 er udfordrende og spændende boglig undervisning for 10. klassetrin med vægt lagt på faglighed, formidling og projektforløb. Vandel 10 peger fremad, og er målrettet forberedelse til ungdomsuddannelserne.

Gymnastikopvisninger
Den obligatoriske gymnastikundervisning fører bl.a. frem til et ½-times opvisningsprogram, som vises ved en række arrangementer på skolen, og ved opvisninger og stævner rundt om i området. Alle elever deltager.

Linjefag
Skolen tilbyder 5 linjefag: design, fodbold, håndbold, musik, teater. I linjefagene har man mulighed for fordybelse, og man kan give sig i kast med et nyt fag og få helt nye oplevelser. Linjefagene er halvårlige med 3 x 1½ time pr. uge, samt hele linjedage. Til jul er der mulighed for at vælge om.

Valgfag
Der er 2 x 1½ time med forskellige valgfag. Valgfagene er opdelt i flere perioder og giver mulighed for at afprøve fag indenfor det kreative, musiske og idrætslige område. Eksempler på valgfag er: springgymnastik og rytmisk gymnastik, håndbold, fodbold, volleyball, badminton, kor, sammenspil, tekstil, smykker, glas, ”kun for piger”, guitar, læder, golf + mange flere. Valgfagstilbuddet kan ændre sig fra år til år.

Særlige uger / dage
Musical: Skolen opfører en stor musical hvert år hvor alle elever er på scenen i større og mindre roller.
Lejrskoler: I skoleårets start er der en lejrtur. Derudover er der en lejrskole i udlandet. Eksempler på udlandsture er alpint skikursus i Østrig og tur til Færøerne.
Gymnastikdage med færdiggørelse af elevholdets gymnastikopvisning.
1 uge med brobygning til ungdomsuddannelserne for 10. klasse

Fritiden på skolen
Vi lægger vægt på, at eleverne i vid udstrækning er medbestemmende og hermed medansvarlige for, at fritiden får et positivt indhold. Eleverne tilrettelægger således på skift nogle af de fælles fritidsaktiviteter og arrangementer. Hallen, springsalen og værkstederne er åbne, også i fritiden så eleverne kan benytte disse.

Skal det være Vandel Efterskole?
Svaret finder du bedst ved at aflægge skolen et besøg. Her får du lejlighed til at møde nogle af de 144 elever og 18 lærere, hvoraf de fleste bor på skolens område.

Velkommen på Vandel Efterskole!

Læs mere
Se videoer
Se videoer
Ledige pladser
Undervisningstilbud
Beregn pris

Undervisningstilbud

Undervisningstilbud

Herunder kan skolerne vise et udpluk af de fag, som skolen tilbyder ud over de prøveforberedende fag (dansk, matematik, engelsk, m.fl.).
Fagene er sorteret i tre niveauer for at vise, hvor meget det enkelte fag i gennemsnit fylder på skemaet om ugen.

Kontakt skolen for nærmere oplysninger om skolens fag.

Mere end 3 timer om ugen
Omkring 3 timer om ugen
Mindre end 3 timer om ugen
  • Badminton
  • Basketball
  • Billedkunst
  • Billedkunstlinje
  • Biologi
  • Bordtennis
  • Dans
  • Design
  • Designlinje
  • Drama
  • Dramalinje
  • Filosofi
  • Fodbold
  • Fodbold - lederuddannelse
  • Fodboldlinje
  • Friluftslivlinje
  • Fysik
  • Geografi
  • Glas
  • Golf
  • Håndarbejde
  • Håndbold
  • Håndbold - lederuddannelse
  • Håndboldlinje
  • Historie
  • Hjemkundskab
  • Instrumentundervisning
  • Kano
  • Kemi
  • Keramik
  • Knallertkørekort
  • Kor
  • Kreativ
  • Kristendomskundskab
  • Kunst
  • Musik
  • Musikhistorie
  • Musiklinje
  • Musikteori
  • Psykologi
  • Religion
  • Rytmisk gymnastik
  • Samfundsfag
  • Sammenspil - rytmisk
  • Solosang
  • Springgymnastik
  • Teater
  • Teaterlinje
  • Teatersport
  • Tysk
Kontakt
Vandel Efterskole

Grindstedvej 37B

7184 Vandel

Lars Mortensen

Forstander

Anders Stensgaard

Bestyrelsesformand