6dialoger
Mange unge gør sig deres første seksuelle erfaringer i den periode, de går på efterskole.
Derfor er det vigtigt, at efterskoler sætter samtykke, sex og grænser på skemaet.
I skoleåret 2022/23 har fire efterskoler, Efterskoleforeningen og Sex & Samfund samarbejdet om projekt 6dialoger. Erfaringerne fra de fire projektskoler er samlet i 6 øvelser, der kan kvalificere samtalen og støtte det pædagogiske personale i de gode processer med eleverne.
Du finder undervisningsmaterialet 6dialoger her:
6dialoger (pdf)
6dialoger (hæfte)
Find yderligere inspiration og undervisningsmaterialer på Sex og Samfunds undervisningsportal.
Det ansvarlige keramikværksted – god værkstedspraksis og bæredygtig dannelse
Eriksminde Efterskole
Dette projekt undersøger og udforsker, hvordan undervisningen i keramik på landets efterskoler kan blive mere bæredygtig. Projektets overordnede formål er at give inspiration til, at efterskolers keramikværksteder i hele landet bevæger sig i en mere bæredygtig retning.
I formidlingen til andre efterskoler blev der afholdt fire workshops.
Se drejebog til workshop her
Der blev udarbejdet fire film, der kan benyttes af undervisere med idéer og anvisninger til et ansvarligt værksted. Se film her
Dialogisk feedback, på vej mod karakter- og prøvefrihed
Korinth Efterskole
Projektet bygger på erfaringerne fra det tidligere FoU-støttede "DIALOG-projekt" og har udviklet dialogiske tilgange til feedback for at reducere brugen af karakterer i undervisningen. Der er produceret en undervisningsfilm og en værktøjskasse
Dialogisk undervisning - mellem læring og livsoplysning
Korinth Efterskole
Projektets formål er bedre undervisning for eleverne i 9. og 10. klasse på efterskolen. Projektet DIALOG ønsker at udvikle en levende, inddragende og aktiv tilgang til undervisningen, der fremmer elevernes læring og sociale trivsel, og som om-og oversætter efterskolens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse til konkret praksis. Gennem en intervention, der er inspireret af aktionslæring, udvikles, afprøves, observeres og evalueres dialogiske tilgange til undervisningen.
Der er udarbejdet et inspirationskatalog, der kan downloades her.
Det digitale rum og samvær på efterskoler – Formidlingsdelen
Eisbjerghus Efterskole og Flakkebjerg Efterskole
Dette projekt er en forlængelse af arbejdet fra bevillingen i 2022/23, med fokus på at forstå det digitale rums rolle i efterskoleelevers sociale liv. Gennem interviews og dataindsamling over et skoleår har projektet skabt et solidt fundament for udviklingen af to podcasts, henvendt til henholdsvis elever og det pædagogiske personale. Disse podcasts, sammen med interaktive digitale aktivitetsmaterialer, formidler kompleksiteten af digitalt samvær i efterskolemiljøet. Projektet søger at styrke elevernes demokratiske dannelse og fremme folkelig oplysning og livsoplysning.
Projektet har udviklet et undervisningsmateriale og en række podcast. Find materialet her.
Evaluerings- og eksamensformer i projektklasser
Viby Efterskole
Efterskolen har arbejdet med evalueringer i efterskolernes 10. årgang, der ikke afsluttes med folkeskolens 10. klasses-prøver.
Skolen har afsluttet projektet med udgivelsen af et inspirationskatalog, der er målrettet lærere, som underviser på eller som ønsker at starte prøvefri 10. klasser, og som ønsker inspiration til, hvordan man kan arbejde med evaluering og feedback som en gennemgående og integreret del af undervisningen.
Download inspirationskatalog her
Evaluering af praksisfaglighed
Vivild Gymnastikefterskole
Projektet har styrket lærernes evne til at evaluere elevernes praksisfaglige kompetencer og skabe fokus på progression gennem meningsfuld evaluering. Der er udviklet nye evalueringsmetoder, som er specifikke og målrettede mod elevernes udvikling. Projektet har resulteret i en fysisk evalueringsplade og en vejledning til underviserne.
Fra 2 til 3 hjem
Brøruphus Efterskole
Projektet har fokus på skilsmissebørn på efterskole og udarbejdet et forløb om at etablere gruppeforløb med elever, som går fra 2 til 3 hjem, når de kommer på efterskole for at fremme trivsel og læring for disse unge.
Projektet er resulteret i en podcastserie i 3 afsnit med deltagelse af medvirkende lærere, elever. Den henvender sig primært til pædagogisk personale på efterskolerne. Find dem på Podcaststreamingtjenester.
Frivillighedslære
Design- og Idrætsefterskolen Skamling
Projektet har udviklet materialer til frivillighedslære i 10. klasse, hvor eleverne kobler undervisning og frivilligt engagement i praksis. Gennem samarbejde med lokale aktører og elevdrevne klubber skal de unge erfare at tage initiativ, opleve ejerskab og træde i karakter. Målet er at styrke elevernes motivation, selvstændighed og lyst til at deltage i frivilligt arbejde – både på efterskolen og senere i foreningsdanmark.
Produkt: Der er udviklet et kortspil om frivillighed: ”Klubkassen” med tilhørende vejledning og opgaver.
Hvordan kan fællesskabet styrkes og frafaldet mindskes?
Odsherreds Efterskole
En del skoler oplever stort frafald på skolerne. Formålet med projektet er at få løsnet elevgrupperne op med henblik på at få skabt en mere åben og inkluderende kultur, hvor både elever, forældre og personale oplever, at alle kan være sammen med alle.
Jordbrugets Dannelsespotentiale
Himmerlands Ungdomsskole
Forprojektet har undersøgt, hvordan regenerative jordbrug kan udbredes på kostskoler. Gennem kortlægning af skolers erfaringer, samarbejdspartnere og muligheder udvikles modeller, der kan gøre det muligt for flere efterskoler og højskoler at arbejde med jordbrug i praksis. Målet er at understøtte skolernes grønne omstilling, bæredygtig dannelse og praksisnære læringsmuligheder samt danne grundlag for et større landsdækkende udviklingsprojekt.
Produkt: Der er udarbejdet en håndbog om jordbrugets infrastruktur og dannelsespotentiale.
JuniorMesterLære LIGHT – Et praksisrettet forløb for udskolingselever på efterskole
Halvorsminde
JuniorMesterLære LIGHT er et praksisnært og motiverende kostskoleforløb for 9.klasse elever på Halvorsminde Efterskole. Forløbet kombinerer boglig undervisning (dansk og matematik) tre dage om ugen med praksisfaglige fagretninger to dage om ugen. Målgruppen er elever, der lærer bedst gennem håndens arbejde og har brug for en mere praksis- og anvendelsesorienteret tilgang til læring.
Projektet har til formål at øge motivation, trivsel og fagligt udbytte hos elever, der ikke trives i en traditionel skoleform, og samtidig sikre, at de opfylder kravene til folkeskolens afgangsprøver. Men vigtigst af alt: at skabe en meningsfuld hverdag for de unge.
Rapporten EUD KLAR – en praksisnær vej til motivation og mestring på efterskolen findes her
Mennesket er ingen abekat – inspiration til 25 morgensamlinger – et undervisningsmateriale.
Ollerup Efterskole (Orlov med fri vikar)
Orlovsprojektet har udviklet et undervisningsmateriale til efterskolernes morgensamlinger med 20 dialogiske og filosofiske samlinger under titlen ”Frugter kan uspået komme”. Formålet er at styrke morgensamlingernes dannelsespotentiale ved at gøre eleverne til aktive deltagere fremfor tilhørere. Materialet skal inspirere lærere og ledere til en praksis, der kobler livsoplysning, fællesskab og demokratisk dannelse.
Produkt: ”Frugter kan uspået komme 20 livsoplysende morgensamlinger du kan holde i dialog med unge”.
Ny strategi til elever med udfordringer i matematik
Skibelund Gymnastik og Idrætsefterskole i samarbejde med St. Andst Efterskole
Projektet har udviklet en ny strategi for matematikundervisningen med fokus på inklusion af elever, der har svært ved matematik. Matematiklærerne er blevet uddannet til bedre at møde elevernes udfordringer, og erfaringerne er delt gennem tre film til andre skoler.
ORD-KRAFT – et projekt for læse- og skrivesvage elever på almene efterskoler
Midtjysk Efterskole
Projektet 'ORD-KRAFT' integrerer læse- og skriveteknologi i hverdagen og gør det naturligt for alle skolens lærere at bruge hjælpemidler til læsning og skrivning. Dette initiativ fremmer et inkluderende læringsmiljø, der støtter læse- og skrivesvage elever. Projektets erfaringer deles gennem fire videoer med bidrag fra elever, undervisere og ledelsen, se dem her
Overgange til nye fællesskaber
Bjergsnæs Efterskole
Udviklingsprojektet har fokus på at understøtte efterskoleelevers overgang til nye fællesskaber i fritidslivet - primært inden for idrætsforeningerne - når eleverne forlader efterskolen. Projektet laves i samarbejde med DGI og projektets produkt indeholder erfaringer, undervisningsforløb og gode råd til hvordan efterskoler kan klæde de unge på til at tage et ansvar og være en del af civilsamfundet og en del af foreningslivet.
Praksisguide om frafald
Odsherred Efterskole har udviklet en praksisguide om frafald. Guiden giver en trinvis model til, hvordan efterskoler kan styrke fællesskabet og dermed mindske frafald. Den bygger på en praksisundersøgelse, hvor skolen selv har arbejdet med udfordringer med frafald. Erfaringerne bruges som case og kan overføres til andre efterskoler i lignende situationer.
Sciencemesse
Frijsenborg
Projektet udfordrer efterskoleelever med værts-og formidlingsroller sat i en kontekst, hvor de formidler viden om det faglige felt science. Samtidig udbreder projektet viden om efterskoler og særligt den kreative og anderledes tilgang til boglig undervisning.
Projektets produkt var en Sciencemesse afholdt af efterskolens elever for lokalområdets 6. og 7. klasser. En dag i naturfagets tegn.
Elevproducerede videoer fra messen:
Kort klip om messen
Dage og uger op til messen
Sciencemessen
Seksuel dannelse i efterskolen
Ollerup Efterskole
Projektets formål var at give eleverne indsigter og redskaber til at kunne træde ind i den seksuelle og relationelle verden med frihed og integritet. Gennem projektet er der udviklet og afprøvet en række undervisningsforløb på flere efterskoler, som er samlet i et undervisningsmateriale til efterskolelæreren.
Download undervisningsmaterialet her
snusFORBI
Frøslevlejrens Efterskole
I samarbejde med to andre efterskoler samt CFU ved UC Syd har skolen udviklet redskaber, der kan anvendes til at arbejde forebyggende med en sundhedspædagogisk tilgang til snus.
Der er udarbejdet lærer- og elevvejledning, plakater m.v. der kan hentes her.
Teknologisk værksted
Hedens Efterskole
Teknologisk værksted som redskab til udvikling af sociale kompetencer og konflikthåndtering for særligt sårbare unge.
Projektets formål var at etablere et teknologisk værksted, rettet mod en gruppe elever med en særlig interesse for teknologi, samtidig med at de står over for sociale udfordringer. Målet var at skabe et miljø, hvor eleverne, med personalets anvendelse af low arousal-metoder, kan forbedre deres evner til at håndtere konflikter og dermed opnå bedre sociale relationer.
Projektet har udarbejdet en dokumentar om deres erfaringer med projektet. Link til dokumentar
Udvikling af ny resonansbåren praksis
Karise Efterskole
Projektet har defineret, operationaliseret og afprøvet resonansbegrebet i en efterskolekontekst med henblik på at forbedre elevtrivslen. Skolens undervisere og vejledere har udviklet nye relationstilgange til eleverne med Special Skills Dag som omdrejningspunkt. Resultaterne inkluderer en rapport, en videoformidling med høj elevinddragelse og en "manual" for efterskoler til faglig, didaktisk og organisatorisk arbejde med resonans.
Projektet har udarbejdet en rapport og en række film
Udvikling af delvis prøvefri 10. klasse med fokus på bæredygtighed
Brejninggaard Efterskole
I dette udviklingsprojekt har efterskolen udviklet et 10. klasses-tilbud med fokus på at sikre en god praktisk og teoretisk overgang til ungdomsuddannelse. I projektet har eleverne i efteråret modtaget timer i de optagelsesgivende fag til ungdomsuddannelserne: dansk, matematik og engelsk som koncentrerede læringsforløb og dernæst afsluttet med FP10 til jul. Foråret er opbygget som et prøvefrit forløb omkring tre moduler: fagkurser, linjefag og GymCulture, der alle er studieforberedende til ungdomsuddannelse. Projektet er fuldt af DPU, der har udarbejdet en grundig rapport med evalueringer samt inspiration til andre skoler, der ønsker at arbejde med 10. klasse.
Undersøgelse af efterskolers rammer, regler og praksis I arbejdet med digitale vaner
Høng Efterskole, Haslev Idrætsefterskole og Just Human
Skærmkulturen præger i stigende grad relationer, koncentration og fællesskaber for børn og unge i hele samfundet – også på efterskoler.
Formålet med projektet er at indsamle viden om efterskolernes arbejde med skærmkultur.
Projektet afdækker eksisterende viden og praksis og peger på relevante retninger for videre udvikling. Det handler om at forstå, hvad der rører sig, og hvor der er behov for støtte og fælles refleksion.
Projektets resultater er fremlagt på en event på Høng Efterskole under titlen ”Hvordan skaber vi gode digitale rammer på efterskolerne?”
Find rapporten Skærmregler på danske efterskoler her
Ung til ung – mentorskab på efterskoler
Himmerlands Ungdomsskole i samarbejde med Thorsgårds og Hou Maritime Efterskole
Dette initiativ undersøger, hvordan mentorskab mellem unge kan styrke efterskoleelevers livsduelighed. Projektet fremmer samtaler mellem nuværende og tidligere elever, hvilket skaber unikke bånd baseret på fælles oplevelser. En central del af projektet er uddannelsen af tidligere efterskoleelever som mentorer, der støtter de nuværende elever ved at normalisere udfordringer og fremme robusthed.
Der er udviklet inspirationsmateriale og et kursusforløb for andre efterskoler om brug af ungementorer.