Efterskole Camp på Hardsyssel Efterskole er for dig, der går i 5., 6. eller 7. klasse, som gerne have en smagsprøve på efterskolelivet.
Du kan vælge mellem linjefagene Musik, KunstVærk, Outdoor, Sport og Film, som også er linjefag vi tilbyder på efterskolen. Der er også massevis af fællesaktiviteter på tværs af linjerne, valgfag og meget andet.
Du bor på skolen, spiser i spisesalen, møder lærerne, lærer en masse nye mennesker at kende, og i det hele taget får du en god fornemmelse for, hvad det vil sige, at gå på efterskole på Hardsyssel.