Gå til indhold

Ansøgning om ATTA Fondens Legat til skoleåret 2026/27
Der er nu åbnet for ansøgninger til ATTA Fondens Legat for elever med ordblindhed på ordblindeefterskole for skoleåret 2026/27. Ansøgningsperioden er 14. januar til 7. april 2026. Samtlige ansøgere får svar senest 24. april 2026.

Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk via dette link

Følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til et legat:

  • Eleven skal være optaget på en ordblindeefterskole
  • Krav om ordblindetest
  • Husstandsindkomst på maks. 275.000 kr. i 2024 (personlig indkomst efter AM-bidrag).
    Der kan fratrækkes 44.957 kr. pr. søskende under 18 år, som har folkeregisteradresse i husstanden – dette gælder både egne og samlevers børn.

Følgende skal vedhæftes ansøgningen for at komme i betragtning:

  • Ordblindetest
  • Årsopgørelse for 2024 som pdf-fil (alle 4 sider og for hele husstanden)

Modtagere af ATTA Fondens Legat kan ikke samtidig modtage Alm. Brand Foreningens Legat, Egmont Fondens En Håndsrækning eller stipendieordningen for flygtninge, indvandrere og herboende grønlandske unge.

Hvad kan legatet bruges til?
Legatet kan bevilges til unge med ordblindhed på en af de 20 ordblindeefterskoler i Danmark. Legatet kan alene anvendes til at nedsætte egenbetalingen for efterskoleopholdet og kan ikke bruges til køb af udstyr, lommepenge eller lignende. Legatet udbetales til efterskolen.

Fakta om ATTA Fondens Legat til elever med ordblindhed på ordblindeefterskoler
Samarbejdet mellem ATTA Fonden og Efterskoleforeningen er nyt i 2026 og indebærer, at ATTA Fonden til skoleåret 2026/27 har doneret 500.000 kr. til legater til efterskoleophold for elever med ordblindhed på ordblindeefterskoler.

Legatet er på 30.000 kr. pr. elev til hjælp til egenbetalingen. Legatet kan søges af familier bosiddende i Danmark med en husstandsindkomst på maks. 275.000 kr. årligt.
Legatet er skattepligtigt for eleven og indberettes som B-indkomst på elevens cpr-nummer.

Der ansøges via Efterskoleforeningen, som administrerer ordningen

Ansøgning om ATTA Fondens Legat til skoleåret 2026/27
Der er nu åbnet for ansøgninger om ATTA Fondens Legat for elever med ordblindhed på ordblindeefterskole for skoleåret 2026/27. Ansøgningsperioden er 14. januar til 7. april 2026. Samtlige ansøgere får svar senest 24. april 2026.

Om ATTA Fonden
ATTA Fonden støtter initiativer, der skaber positiv forandring inden for bl.a. uddannelse, forskning og innovation og projekter, der fremmer uddannelsesmuligheder for ordblinde og understøtter mønsterbrud gennem uddannelse. Bag ATTA Fonden står ægteparret Annie Stæhr Thomsen og Thorkil Stæhr Andersen.

Spørgsmål om legatet kan stilles til Efterskoleforeningen, info@efterskolerne.dk, tlf.: 33 12 86 80.

Læs mere om priser og særlige muligheder for økonomisk støtte her.