Af Anna Rossman Thejsen
På bare to uger rykker eleverne sig markant, når de arbejder med materialet fra Folkets Journalistpris. Det fortæller lærer på Ryslinge Efterskole Kristina Mulle Yde, som sammen med journalist Gerd Maria May og kolleger gennem flere år har udviklet et fast forløb inspireret af prisens gratis øvelser og undervisningsmateriale. Her dykker eleverne ned i konstruktiv journalistik og undersøger, hvordan den samme historie kan fortælles på flere måder.
”De opdager, at journalistik ikke kun handler om konflikter, men også kan være konstruktiv, nuanceret og til gavn for fællesskabet. Og de bliver bedre til at reflektere over pressens rolle i demokratiet – og hvad de selv mener er god journalistik,” siger Kristina Mulle Yde.
Det gør dem også mere motiverede for og kvalificerede til den del af forløbet, hvor de selv skal vurdere og indstille journalistik til Folkets Journalistpris, mener hun.
Folkets Journalistpris uddeles en gang om året til journalistik, der er med til at styrke den demokratiske samtale og uddeles efter de fire journalistiske F-I-N-T-kriterier: Fællesskab, inspiration, nuancer og tillid.
Kriterierne er udviklet af journalist og fagkonsulent på Folkets Journalistpris Gerd Maria May. Målet med kriterierne er at klæde modtageren bedst muligt på til at tage oplyste og reflekterede beslutninger og at blive inspireret til, hvordan man selv kan være med til at rykke verden i en bedre retning.
”F-I-N-T-kriterierne vækker genklang hos de unge. De har virkelig brug for at være en del af et fællesskab og gøre noget sammen, og det udfordrer på den gode måde at blive opmærksom på at få netop forskellige nuancer frem i en nyhed eller debat. Det taler til dem, at journalistik også kan være til for fællesskabet,” siger Kristina Mulle Yde.
Det er særligt lærerigt, når eleverne selv arbejder med F-I-N-T-kriterierne, fortæller hun. Kriterierne fungerer nemlig også som et effektivt redskab til at udvikle elevernes debatkultur.
På Ryslinge Efterskole får eleverne til opgave at planlægge og facilitere en debat for en målgruppe, de selv inviterer ind på skolen – f.eks. bedsteforældre, ungdomspolitikere, forældre eller en anden efterskole. Her skal de aktivt bruge F-I-N-T-kriterierne.
Åbner blikket for nuancer
Et tema, der ofte fylder, er alkohol og fester – et område, hvor de unge og deres forældre kan opleve, at de står langt fra hinanden. Målet er ikke at blive enige, men at prøve at forstå hinanden bedre.
Kristina Mulle Yde oplever, at det giver nogle virkelig interessante debatter, hvor eleverne opdager, at forældre og unge ikke er så langt fra hinanden – og at der er en reel forståelse for, hvad der er på spil.
”Tit er det faktisk de unge, som viser sig at være langt mere ansvarlige, end deres forældre selv var i samme alder. De unge får også en fin forståelse for de bekymringer, som deres forældre kan have, når det gælder fester,” siger hun.
Samtidig mærker hun, hvordan uenigheden netop skaber plads til vigtig læring.
”De finder ud af, at man godt kan søge løsninger, selv om man ikke er enige – og at det er lige så vigtigt at lytte som at argumentere.”
Kristina Mulle Yde fortæller, at de også lærer eleverne at bygge argumenter op, være i uenighed for en stund – og gøre hinanden klogere. Her bliver aktiv lytning ofte en øjenåbner.
Aktiv lytning handler om at give den anden fuld opmærksomhed, stille åbne spørgsmål og forsøge ærligt at forstå det, der bliver sagt – også når man er uenig. Det mindsker misforståelser og giver både større indsigt, mere empati og et bedre udgangspunkt for fælles løsninger.
”De opdager, at hvis vi bruger aktiv lytning mere, bliver vi alle klogere. Og de opdager, at det at se nuancer og se tingene fra forskellige vinkler er en styrke,” siger hun.
Hun mener også, at det er vigtigt at give unge reelle erfaringer med demokrati.
”De skal selv opdage, hvor mange gange man falder i, fordi man måske glemmer at spørge og lytte. Demokrati handler jo også om at møde nogen, man er uenig med og komme frem til de bedste beslutninger ved at lytte til alle og til alle nuancer,” siger hun.
En simpel øvelse, der får alle til orde
- Der findes en lang række gratis øvelser og materialer udviklet i forbindelse med Folkets Journalistpris, som kan hjælpe dig og dine elever med at tale om journalistikkens rolle – og om, hvordan unge selv kan få en stemme i offentligheden.
- Et nemt sted at starte er den simple bønneøvelse, lyder anbefalingen fra lærer Kristina Mulle Yde.
- I bønneøvelsen giver alle – ved hjælp af et antal bønner, sten eller lignende – deres mening til kende og argumenterer for den, så forskelle og uenigheder kommer frem – uden ’rigtige’ eller ’forkerte’ svar.
- Øvelsen træner modet til at sige sin mening og evnen til at lytte nysgerrigt til andre.
- Formålet er ikke at blive enige, men at blive klogere. Bønneøvelsen og de andre greb giver også de mere stille elever en stemme og skaber et trygt rum, hvor alle bliver hørt.
Hvem skal vinde Folkets Journalistpris 2026?
- Folkets Journalistpris hylder journalistik, der skaber nysgerrighed, nuancer og tillid i den offentlige debat.
- Bag prisen står Efterskolerne, Højskolerne og Friskolerne.
- Vinderen udpeges efter F-I-N-T-kriterierne: Fællesskab, Inspiration, Nuancer og Tillid.
- Alle kan indstille en journalist, et medie eller et produkt – også dig og dine elever.
- Frist for indstillinger er 1. marts 2026.
Læs også
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.