Gå til indhold

Kurset giver en grundlæggende indføring i vejledningsopgaven på en efterskole og skaber refleksion om vejlederrollen. Kurset består af 2 internater.

Tilmeldingen åbner snart.

Formål
Formålet med basiskurset i vejledning er, at deltagerne:
kan give eleverne en fagligt velfunderet vejledning gennem øget viden om uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og de lovmæssige rammer 
kan analysere, organisere og udvikle deres vejledningspraksis i forhold til efterskolens øvrige tilbud, værdigrundlag og traditioner 
kan indgå i samarbejdsrelationer om vejledning internt på skolen, med forældrene samt eksternt med de kommunale ungeindsatser (KUI) og ungdomsuddannelserne 
bliver motiverede og får lyst til yderligere efteruddannelse om vejledning på enten diplom- eller masterniveau. 
 
Indhold
Kurset giver en grundlæggende indføring i vejledningsopgaven på en efterskole og skaber refleksion om vejlederrollen. Kurset er tilrettelagt med en variation af undervisningsformer som oplæg, gruppearbejde, plenumdiskussioner, workshops suppleret med en selvstændigt formuleret praksisopgave. Kurset baserer sig på nyeste viden på vejledningsfeltet. 
Deltagerinvolvering
Kurset er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering med løbende vejledningsfaglige diskussioner og øvelser. Som deltager forventes man at bidrage med egne erfaringer som både vejleder og vejledningssøgende.
 
Målgruppe
Nye vejledere på efterskolen
 
Kurset består af 2 moduler og deltagelse gælder for begge moduler.
1. modul den 1. - 3. september 2026
2. modul den 21. - 22. oktober 2026
 
Begge moduler afholdes som internat på Brogaarden.
 
Obs Program og pris er under udarbejdelse, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.
 

Praktiske informationer

  • 01. september 2026 - 03. september 2026
  • 0kr.
  • Brogaarden, Strib, Middelfart, 5500, DK
  • Tilmeldingsfrist: 30. juni 2026