Gå til indhold
Indhold
Undervisningsministeren kalder til ’åndelig oprustning’, klassisk humanistiske fag som historie og litteratur tales op, og folkeskolen er i gang med at opdage, at den ifølge loven er forpligtet på at understøtte elevernes ’åndelige udvikling’ (det kom ind i skoleloven i 1993). Med andre ord: Ånd er igen blevet en skolesag.
 
Samtidig peger en rapport fra VIVE på, at lærere og skoler udøver selvcensur i forhold til svære eller kontroversielle emner som fx Israel-Palæstina eller Muhammedkrisen. Så er der brug for både at tale om ånd og om åndsfrihed – om friheden til at tænke, tale, diskutere og lære? 
 
Det og meget mere skal vi undersøge på to højskoledage for lærere, lærerstuderende og ledere i grundskolerne i Danmark. Vi kalder dagene ’I skole med Grundtvig’ og gennem oplæg, workshops, sang og samtaler stiller vi spørgsmålet: Hvad er en skole med ånd og åndsfrihed?
 
Målgruppe
Lærere og ledere på folke-, fri- og efterskoler.
 
 

Praktiske informationer

  • 10. april 2026 - 11. april 2026
  • 1.500kr.
  • Rødding Højskole, Flors Allé 1, Rødding, 6630, DK
  • Tilmeldingsfrist: 09. april 2026