Brænder du for at skabe måltider, der både nærer, begejstrer og samler mennesker? Har du kærlighed til gode råvarer, sund madlavning og et køkken, hvor kvalitet og omtanke går hånd i hånd?
Så er det måske dig vi leder efter til vores køkken på Billeshave Efterskole.
Hos os er måltidet mere end bare mad- det er en vigtig del af fællesskabet. Vi tror på, at sund og velsmagende mad lavet fra bunden giver energi til både krop og læring. Derfor arbejder vi med friske sæsonbaserede råvarer, høj faglighed og et køkken præget af nærvær, kreativitet og ansvarlighed.
Om stillingen:
Vi søger en kollega der sammen med vores professionelle kok og vores køkkenleder vil være med til at:
- Tilberede sund, varieret og indbydende mad til vores elever og ansatte
- Arbejde med friske råvarer og mad lavet fra bunden
- Bidrage til en grøn og bæredygtig køkkenkultur
- Indgå i et stærkt fællesskab hvor samarbejde og godt humør er i fokus
- Involvere eleverne i køkkenets dagligdag og skabe nysgerrighed omkring madlavning
En vigtig del af rollen: På Billeshave Efterskole ser vi køkkenet som et læringsrum. Du vil derfor få en central rolle i at:
- Inddrage eleverne i praktiske opgaver i køkkenet
- Formidle viden om sund kost, råvarer og måltidets betydning
- Lære eleverne om god køkkenhygiejne og ansvarlig håndtering af mad
- Skabe forståelse for fællesskab gennem madlavning og måltider
- Være en nærværende voksen, der møder de unge i øjenhøjde
Arbejdstid:
Stillingen er på 37 timer om ugen og arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl.6.30 – 14.30. Der må forventes enkelte weekendarbejdsdage i forbindelse med skolens større arrangementer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant køkkenfaglig uddannelse
- Har passion for sundhed, smag og kvalitet
- Har lyst til at arbejde med unge mennesker og bidrage til deres læring
- Arbejder struktureret - tager ansvar og behersker varm/kold/bagning
- Trives i et køkken med højt tempo – mange bolde i luften og er indforstået med at dagene ikke er ens
Vi tilbyder:
- Et køkken med fokus på gode råvarer og bæredygtighed
- En dynamisk efterskole med 135 glade efterskoleelever og godt 25 ansatte
- Et arbejdsmiljø præget af fællesskab, respekt og arbejdsglæde
- Mulighed for at sætte dit præg på både menu og madkultur
- En hverdag, hvor din faglighed og relation til eleverne gør en forskel
På Billeshave laver vi mad med hjertet – og vi bruger køkkenet som en aktiv del af de unges dannelse. Vi tror på, at gode måltider og fælles oplevelser omkring mad styrker både trivsel og fællesskab.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Senest d. 7. Maj 2026
Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler og forbeholder os retten til at ansætte før ansøgningsfristens udløb.
Tiltrædelse: 1. August 2026
Send din ansøgning og CV til mt@billeshave.dk (skriv køkken i emnefeltet)
For yderligere oplysninger, kontakt vores køkkenleder Marlene Thomsen på 41401328.