Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, hvor økonomi og administration går hånd i hånd med mennesker, fællesskab og unge liv i udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Klintebjerg Efterskole
Klintebjerg Efterskole er en specialefterskole med en helt unik beliggenhed direkte ud til Odense Fjord. Her har vi ca. 85 elever og 35 engagerede medarbejdere, som hver dag bidrager til et stærkt fællesskab præget af nærhed, humor og høj faglighed.
Vi er en skole, hvor man kender hinanden, hjælper hinanden – og hvor både elever og ansatte bliver set og hørt. Vores hverdag er kendetegnet ved et trygt og inkluderende miljø, hvor relationer og trivsel er i centrum.
Om stillingen
Som bogholder får du en central rolle i skolens administrative omdrejningspunkt. Du arbejder tæt sammen med ledelsen og skolesekretæren og er i kontakt med både elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
Stillingen er på ca. 20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. juni.
Dine primære opgaver
Økonomistyring
- Løbende økonomistyring og opfølgning herunder digiflow og kreditorbetalinger og afstemninger
- Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med ledelsen
- Budgetopfølgning og økonomisk rapportering
Regnskab og revision
- Klargøring og udarbejdelse af materiale til årsregnskab
- Samarbejde med ekstern revision
- Sikring af korrekt regnskabspraksis
Anlægsadministration
- Bogføring og registrering af anlæg
- Vedligeholdelse af anlægskartotek
- Afskrivninger og ændringer
Elevøkonomi
- Overordnet opsætning og ansvar for elevøkonomi
- Afstemning og opfølgning på elevbetalinger
- Koordinering med administrationen
Løn
- Administration og behandling af løn
- Afstemning og sikring af korrekt lønudbetaling
- Refusionssøgning – v/flexordninger, barsel og sygdom
Indberetninger til offentlige instanser mm
Telefonpasning og div. Ad Hoc i samarbejde med administrationen
Hvem er du?
- Erfaring med økonomi, bogholderi og løn
- Struktureret og god til at bevare overblik
- Imødekommende og god til kommunikation
- Selvstændig og ansvarsbevidst
- Erfaring fra efterskole er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
- Et alsidigt og meningsfuldt job
- Engagerede kolleger og stærkt fællesskab
- Fleksibilitet i arbejdstid
- Smukke omgivelser tæt på fjorden
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 23. april.
Stillingen søges via Jobindex. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. juni. Spørgsmål kan rettes til forstander Kåre Heide-Ottosen på 20 70 46 75.