Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 24. april 2026

Tilføjet: 01. april 2026

Adresse

Han Herred Efterskole

Aggersundvej 237

9690 Fjerritslev

Kontakt

Forstander Svend Aage Nielsen, 2288 1734
Viceforstander Stine Møldrup Damgaard, 2040 1573

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vi har brug for en underviser i naturfag i 9. klasse, hvor du skal kunne dække fagene Fysik/kemi, Biologi og Geografi. Der er derudover mulighed for at undervise i Fysik/kemi i 10, klasse i samarbejde med skolens andre lærere i dette fag. Vi ser gerne at du kan kombinere naturfag med undervisning i et andet bogligt fag, samt andre valgfag og idrætsfag. Hvad man derudover kan byde ind med, glæder vi os til at høre om. Det er ligeledes muligt at lave en deltidsstilling, hvis det ønskes, eller der ikke kan findes timer nok til en fuldtidsstilling.

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole, der vægter fællesskabsværdierne højt. Det er især gennem gymnastikken, der er obligatorisk for alle elever. Derudover er det værdier som Fagligt engagement, bevægelsesglæde og identitetsdannelse, der præger vores hverdag.

På Han Herred Efterskole bliver du en del af et ungt, ambitiøst og humoristisk lærerkollegie. Vores dygtige ansatte brænder for arbejdet med unge mennesker, både i undervisningen og i den frie tid uden for klasselokalet. Det samme regner vi med, du gør.

Vi søger engagerede lærere, der holder af at undervise og udvikle unge fagligt og socialt. Derudover skal du være selvstændig, ansvarlig og initiativrig, samt have lyst til at være en del af efterskolelivet, som inkluderer skæve arbejdstider, udflugter, vagter og andre anderledes opgaver. Vi tilbyder en skole med 160 elever og 30 ansatte, et behageligt og trygt arbejdsmiljø, hvor vi samtidig stiller krav til hinanden og vores elever.

Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC”. Der er jobstart 1/8-2026.

Ønsker du yderligere info omkring skolen, er du velkommen til at kontakte skolens forstander Svend Aage Nielsen 22881734 eller viceforstander Stine Møldrup Damgaard, 20401573.

Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk til sn@hhe.dk. Der er ansøgningsfrist fredag d. 24. april, og samtaler forventes afholdt onsdag d. 29. april.

Vi ser frem til at høre fra dig, som vil gøre en forskel for unge på Han Herred Efterskole!