Er du glad for at lave mad med blik på, at det både skal være lækkert, sundt og bæredygtigt, og befinder du dig godt i en hverdag fyldt med liv og unge mennesker?
Og har du desuden lyst til at udvikle dine egne bud på, hvordan spændende og velsmagende mad til unge kan se ud i dag?
Så er det måske dig, der skal være vores nye køkkenleder/kok!
På Efterskole for Scenekunst er maden en vigtig del af hverdagen og fællesskabet. Der skal hver dag laves mad til 85 elever og 20 medarbejdere. Hos os er det vigtigt, at både de, der spiser den almindelige mad, vegetarer og elever med særlige kost-behov oplever sig set og mættet. Vi laver hver dag tre hovedmåltider og tre forfriskninger + det løse.
Eleverne er altid med i køkkenet, og det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i det daglige arbejde med vores skønne og mangfoldige gruppe af unge.
Måltiderne og maden er et dagligt samlingspunkt, og vi nyder at markere højtider og festdage med spændende retter.
Din profil:
- Du er køkkenfagligt uddannet f.eks. køkkenleder eller kok.
- Du har lyst til at lave mad til unge i samarbejde med unge.
- Du har erfaring med ledelse af et køkken. Herunder:
- planlægning og registrering af arbejdstid
- madplaner og indkøb
- egenkontrol - Du har viden og interesse for kost og ernæring.
- Du er vant til at arbejde selvstændigt og være en del af et team.
- Du har sans for både kvalitet og praktik.
- Du har lyst til at være en del af medarbejderholdet på Efterskolen for Scenekunst og at bidrage til fællesskabet samt virkeliggørelsen af skolens dannelsesprojekt og værdier.
Om stillingen:
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage, men der er naturligvis en række arrangementer, der ligger på aftener og i weekenden.
Vi tilbyder:
- En efterskole med et stærkt fællesskab, gode kolleger og søde elever.
- En mulighed for at du kan sætte dit præg på køkkenet - i retning af det grønne.
- En hverdag, der er varieret og meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Løbende, men senest d. 6/2
Samtaler: Forventes afholdt i uge 5 og 6
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts – eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Anders Iburg Andersen på telefon 25 37 47 08.
Send din ansøgning og dit CV til info@efterskolenforscenekunst.dk – og fortæl os, hvorfor det lige præcis er dig, der fremadrettet skal lede vores køkken på Efterskolen for Scenekunst.