Har du glæde ved godt madhåndværk – og lyst til at lave mad sammen med og til unge mennesker?
Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vejle søger en fagligt dygtig og engageret medarbejder til vores køkken.
Vi tilbereder hver dag mad til omkring 100 elever og medarbejdere. Vores køkken er i udvikling, og vi søger en kollega, der vil være med til at udvikle skolens madkultur med fokus på velsmagende og varieret mad.
Du må gerne have erfaring med det grønne og vegetariske køkken, men du skal også holde af danske egnsretter og det klassiske danske køkken.
Køkkenet er samtidig et pædagogisk læringsrum. Eleverne deltager i køkkenets arbejde, og derfor skal du trives i samværet med unge mennesker og have lyst til at vejlede og inddrage dem i madlavningen.
Vi søger dig, der
Er uddannet kok, ernæringsassistent, cater eller har anden relevant køkkenfaglig erfaring
Er en dygtig madhåndværker med sans for smag, kvalitet og gode råvarer
Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Er fleksibel og bevarer overblikket i en travl hverdag
Møder elever og kolleger med tålmodighed, engagement og godt humør
Har lyst til at bidrage til udviklingen af skolens køkken og madkultur
Vi tilbyder
En stilling på 30–37 timer om ugen efter aftale
Arbejdstid hovedsageligt på hverdage mellem kl. 07.00 og 14.00
En kreativ arbejdsplads, hvor mad, læring og fællesskab hænger sammen
Mulighed for at få indflydelse på køkkenets fortsatte udvikling
Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med skolens arrangementer og planlægges så vidt muligt i god tid.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. november 2026.
Ansøgning og CV sendes til køkkenleder Dorte Borg Nielsen på dorte@skolenfor.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, kan Dorte kontaktes på telefon 21 23 18 11.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende regler og kvalifikationer.
Skolen for Gastronomi, Musik & Design
Højskolevej 9 · 7100 Vejle