Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 09. marts 2026

Tilføjet: 11. februar 2026

Adresse

Tirstrup Idrætsefterskole

Ebeltoftvej 1

Tirstrup

8400 Ebeltoft

Kontakt

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vil du hjælpe vores elever med at udvikle sig fagligt og socialt med idræt som omdrejningspunkt?
Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker – og i særdeleshed for din egen kontaktgruppe?

Så har du nu muligheden for at blive en del af teamet på Tirstrup Idrætsefterskole.

En af vores medarbejdere går på pension, og vi søger derfor pr. 1. august 2026 en engageret efterskolelærer.

Vi lægger særligt vægt på følgende undervisningskompetencer på 10. klasses niveau:

  • Tysk
  • Engelsk
  • Musik/sang

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for:

  • Valgfag med idrætsligt, musisk eller kreativt præg
  • Deltagelse i aktive lejrskoler i Tjekkiet og Østrig
  • Deltagelse i, udvikling af og koordinering omkring vores udvekslingsprogram

Stillingen omfatter aftentilsyn, weekendvagter og eventuelt kontaktlærerfunktion. Vi forventer desuden, at du er initiativrig, trives med at skabe sociale aktiviteter for unge mennesker og har lyst til at tage aktiv del i efterskolelivet og dets mange fælles opgaver.

På skolens hjemmeside kan du læse mere om vores værdier og pædagogiske tilgang, som du skal kunne se dig selv i for at komme i betragtning til stillingen.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning
Din ansøgning sendes til mail: kontor@tirstrup-ie.dk senest mandag den 9. marts 2026, kl. 12.00. Du vil modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Herefter hører du kun fra os, hvis du bliver indkaldt til samtale, som afholdes mandag den 16. marts eller tirsdag den 17. marts 2026.

Besøg skolen
Ønsker du at besøge skolen, inviterer vi alle interesserede til rundvisning med forstanderen og en kop kaffe:

  • Mandag den 23. februar 2026 kl. 19.00
  • Onsdag den 4. marts 2026 kl. 16.00

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 86 36 40 55.

Vi glæder os til at høre fra dig.