Vi søger
Dig, der brænder for dine fag og har et højt fagligt niveau. Og dig, der ønsker at blive en del af et efterskoleliv, hvor miljøet er præget af nærvær, livsglæde og godt humør, og som kan se sig selv i et meningsfuldt efterskolelærer job sammen med dedikerede kollegaer på en velfungerende og udviklingsorienteret skole.
På designlinjen eksperimenterer vi med forskellige teknikker, materialer og den kreative proces fra idé til færdigt produkt. Vi arbejder blandt andet med syning, akvarel og billedkunst, keramik, hækling, strikning og upcycling. Vi forventer at du har kompetencer inden for de fleste af ovenstående områder og gerne flere.
Stillingen omfatter, udover undervisning i design og engelsk, efterskoleopgaver som kontaktlærerfunktion, tilsyn i aftener og weekender samt diverse opgaver og arrangementer.
Hvem er vi
Se mere om hvem vi er og vores værdier på Vandelefterskole.dk
Hvem er du
Vi forestiller os, at du er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med 144 elever og skolens øvrige personale. Du skal være dedikeret til at ville det brede efterskoletilbud, hvor fællesfag, boglige fag, linjefag vægtes lige og hele tiden med øje for de unges udvikling og modning.
Det formelle
Stillingen ønskes besat fra 1. august 2026. Ansættelsesgraden vil være 70-90% alt efter kompetencer og kvalifikationer og hvilke fagkombinationer du kan byde ind med. Vi ser meget gerne at du er uddannet lærer.
Har du spørgsmål til vikariatet eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skolens forstander, Elke Brøns Kaczmarek på tlf: 26390608.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Send din ansøgning inkl. cv og evt. portfolio i en samlet PDF-fil til forstander@vandelefterskole.dk
Ansøgningsfristen er torsdag den 23. april 2026, samtaler forventes afholdt i uge 18.