🔥 VGIE søger 2 springlærere – er det dig, der skal stå i modtagningen og give eleverne highfives? 🔥
To af vores springlærere kaster sig snart ud i nye eventyr – og derfor leder vi nu efter to nye springlærere, der har lyst til at give 207 efterskoleelever masser af fede oplevelser i springgymnastikkens verden.
Vi søger dig, der kan tænde gnisten hos unge mennesker, elsker lyden af et godt afsæt – og brænder for at udvikle springere på alle niveauer. Hos os handler det ikke kun om dobbeltsaltoer, men også om udvikling, mod og bevægelsesglæde.
Hvem er du?
- Du har en solid faglig baggrund inden for springgymnastik (og gerne gymnastik generelt)
- Du er positiv, imødekommende og tager ansvar
- Du kan være en tydelig rollemodel
- Du kan sætte retning og arbejde målrettet med elevernes udvikling
- Du kan balancere mellem at være cool og være autoritet
- Du trives i et team og spiller dine kollegaer gode
Kort sagt: Du elsker gymnastik – og du elsker at lære det fra dig.
Hvad skal du lave?
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Undervisning i springgymnastik, fællesgymnastik og hobbyfag.
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning (vi går op i udvikling – ikke bare “en gang til!”)
- Skabe årets opvisning sammen med resten af gymnastikteamet.
- Være kontaktlærer for ca. 10 elever og indgå i forældresamarbejde.
- Indgå i tilsyn – både aften og weekend.
Det er et job, hvor du både står i hallen og midt i efterskolelivet.
Hvem er vi?
VGIE er en almen efterskole i Vojens med 207 elever i 9. og 10. klasse – alle med sport som fælles interesse. Vi prioriterer fællesskab, engagement og udvikling – både fagligt, sportsligt og menneskeligt. Her er højt tempo, højt til loftet og masser af energi i hverdagen.
Praktisk info
📅 Ansøgningsfrist: fredag d. 20. marts 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 25. marts 2026
Send din ansøgning og relevante bilag til:
📩 vgie@vgie.dk
Har du spørgsmål, så kontakt forstander Annika Hundebøl på
📞 74 54 11 29 eller på ovenstående mail.
Kan du se dig selv stå i hallen på VGIE – med 207 unge mennesker omkring dig? Så glæder vi os til at høre fra dig 💥
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.