Du bliver en vigtig del af vores stærke og ambitiøse fællesgymnastikteam, hvor kreativitet, nytænkning, kvalitet og fællesskab er nøgleord.
Med afsæt i efterskoletraditionen og vores stærke gymnastikmiljø får du mulighed for både at være medskaber af vores opvisning, og du vil blive medansvarlig for at styrke og udvikle vores rytmelinje så DNA’et for linjen er tydelig og inspirerende.
En væsentlig del af dit arbejde vil desuden være at udfordre og flytte eleverne personligt og gymnastisk.
Vi forventer noget af vores elever.
Vores opvisninger er langt mere end gymnastik. Det er en dannelsesrejse, hvor vi ønsker at udvikle eleverne og lære dem at være en del af et forpligtende fællesskab.
DINE OPGAVER:
- Undervisning i fællesgymnastik og udvikling af årets opvisning.
- Undervisning på vores rytmelinje.
- Trivsels- og relationsarbejde både gennem tilsyn (aften og weekender), alsidige pædagogiske aktiviteter og som kontaktlærer.
- Undervisning i valgfag.
VI SØGER DIG, DER:
- Brænder for efterskolelivet og ser værdien i hele dannelsesrejsen.
- Har erfaring med og er passion for opvisningsgymnastik og evnen til at udvikle gymnaster på alle niveauer.
- Kan stå foran vores elevgruppe med nærvær, tydelighed og overskud.
- Arbejder engageret, og har lyst til at gå forrest i både træning, fællesskab og samarbejde.
- Har energi, visioner og lyst til at præge og styrke vores rytmelinje.
- Måske kan undervise i et af vores almene undervisningsfag: dansk, engelsk eller matematik.
VI TILBYDER:
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høje ambitioner og stor arbejdsglæde.
- Et kreativt, trygt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og kommunikation.
- At du bliver en del af en stærk gymnastiktradition, hvor fællesskab, ambition, kreativitet og dannelse går hånd i hånd.
Vi er stolte af vores historie og er samtidigt optaget af at udvikle fremtidens efterskole med blik for fællesskab, bevægelse og kropslig dannelse.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Rasmus Hoffmann på telefon 4011 1450.
Ansøgningsfrist: onsdag den 8. april. Fremsend venligst din ansøgning i én samlet PDF til forstander@gymnastikstevns.dk
Samtaler afholdes mandag den 13. og tirsdag den 14. april.
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC).