Magasinet Efterskolerne
Magasinet Efterskolerne går tæt på hverdagen på landets efterskoler. Formålet med magasinet er at inspirere, informere og udfordre alle med interesse og ansvar for efterskoler og ungdomsliv. Magasinet Efterskolerne udkommer fem gange årligt. Er du medlem, kan du få det tilsendt. Det er skolens sekretær, der kan sikre, at du får magasinet.
efterskolerne.dk
efterskolerne.dk indeholder medlemsservice i form af bl.a. leksikon, kurser, nyhedsbreve, pædagogisk udvikling og foreningens projekter m.v. Formålet med efterskolerne.dk er også at udbrede kendskabet til landets efterskoler og Efterskolernes mærkesager, herunder hvad foreningen er optaget af og kæmper for. Det er også på efterskolerne.dk, at kommende elever og deres forældre kan finde diverse informationer om valg af efterskole, priser, støttemuligheder mv.
Medlemsnyt
Nyhedsbrevet Medlemsnyt giver medlemmerne de vigtigste informationer og tilbud fra foreningen, jobopslag, kursusoversigt og Nyt fra formanden, hvor Efterskolernes formand orienterer om bestyrelsens arbejde og vigtige dagsordner for foreningen. Medlemsnyt udkommer en gang om måneden.
Tilmeld dig her
Administrativt nyt
Nyhedsbrevet Administrativt nyt er til ledere og kontoransatte på efterskoler. Det består af nyheder om f.eks. arbejdstid, løn, barsel, ferie, tilskud, regnskab, analyser, øvrig drift mv., som efterskoler kan bruge i den daglige administration. Administrativt nyt udkommer ca. hver tredje uge. Kræver medlemslogin.
Tilmeld dig her
Vejledningsnyt
Nyhedsbrevet Vejledningsnyt er til efterskolevejledere og andre efterskoleansatte med interesse for vejledning. Det opdaterer vejledere om nye tiltag på vejledningsområdet og bidrager med inspiration til god vejledningspraksis. Vejledningsnyt udkommer ca. 4-5 gange om året.
Tilmeld dig her
Efterskolernes Instagram
Profilen er et vindue til efterskolelivet og hverdagen på efterskolerne. Her er der også løbende takeovers fra efterskoleelever, som deler ud af deres efterskoleliv.
Efterskolernes TikTok
På TikTok er der sjove, relaterbare og trendbaserede videoer med fokus på efterskoleliv. Du finder også tips og tricks til hverdagslivet på en efterskole.
Efterskolernes Facebook
Her kan du følge med i, hvad der rører sig i efterskoleverdenen og blandt unge. Her kan du også blive klogere på, hvad Efterskolerne kæmper for og hente gode råd til forældre med børn på efterskole og få inspiration og fortællinger fra efterskoler.
Efterskolernes LinkedIn
På LinkedIn kan du følge foreningens arbejde og holdninger til store dagsordener i samfundet som f.eks. 10. klasse, unges trivsel, og hvordan efterskoler tager socialt ansvar og danner unge til aktive samfundsborgere.
Nyt fra formanden
Du kan også følge Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen på flere kanaler. I Nyt fra formanden bliver du opdateret på, hvad formanden og Efterskolernes bestyrelse er optaget af og arbejder med, ligesom du kan læse, hvordan efterskoler arbejder for at gøre en forskel for unge og for samfundet. Det skriver han også om på Facebook og LinkedIn.
Efterskolernes Facebookgrupper
Foreningen har en række forskellige Facebookgrupper, som henvender sig til specifikke medarbejdergrupper på efterskoler. I grupperne er der inspiration, faglige input, informationer om arrangementer og ikke mindst rum for erfaringsudveksling og sparring medlem til medlem.
Efterskoledidaktik og -fællesskaber
Formålet med denne Facebookgruppe er at skabe en dynamisk platform for videndeling og inspiration, hvor Efterskolerne og ansatte på efterskoler kan dele erfaringer, idéer og gode råd omkring efterskoledidaktik og -fællesskaber.
Kontoransatte i efterskolen
Denne Facebookgruppe er en mulighed for at stille spørgsmål til hinanden fra efterskole til efterskole om administration, dele tanker, erfaringer og gode oplevelser, komme med eksempler på god administrativ praksis mv.
Efterskolevejledere
I denne Facebookgruppe mødes efterskolevejlederne til videndeling og snak. Der er mulighed for at dele gode historier og problemstillinger, ligesom man kan inspirere og spørge hinanden til råds. Efterskolernes vejledningskonsulenter kigger med og svarer gerne på spørgsmål.
Køkkenansatte i efterskolen
Her i gruppen kan du møde køkkenansatte, du har været på kursus med, dele viden, fagstof, opskrifter og oplevelser og stille spørgsmål og få svar fra erfarne kollegaer på andre skoler.
Bestyrelsesmedlemmer på efterskoler
Formålet med denne gruppe er at have et forum, hvor der er mulighed for at udveksle informationer, synspunkter og erfaringer om at arbejde i en efterskolebestyrelse. Efterskolerne deler også løbende relevante informationer i gruppen.
Efterskolepedeller
I denne gruppe kan du være i dialog med andre efterskolepedeller, dele viden og fagstof og stille spørgsmål og få svar fra erfarne kolleger på andre skoler.
Efterskolernes regionsudvalg
Gruppen er for medlemmer af Efterskolernes syv regionsudvalg. Det er et forum, hvor medlemmerne deler gode idéer til det regionale arbejde: kurser, oplægsholdere, regionstræf, netværk og meget andet. Medlemmer kan også efterspørge gode idéer, når der skal arrangeres forskellige aktiviteter.
Bæredygtighed på efterskolen
Formålet med gruppen er at have et forum, hvor der er mulighed for at udveksle informationer, synspunkter og erfaringer med arbejdet med bæredygtighed på efterskolerne.
Kommunikationsmedarbejdere i efterskolen
Gruppen er for kommunikationsansatte, som kan erfaringsudveksle og dele inspiration med hinanden inden for f.eks. websites, sociale medier, kommunikation og markedsføring.
Skolemor på efterskole
For dig, der arbejder som skolemor på en efterskole eller har tilsvarende funktioner f.eks. omkring medicinuddeling, værelsestjek, samtaler med udfordrede elever, styring af psykologsamtaler, håndtering af syge elever mv. Her deles erfaringer og gode idéer.
Arbejdet med grønlandske unge på efterskole
Gruppen er primært for fagpersoner, der beskæftiger sig og/eller er i berøring med grønlandske unge på efterskole i Danmark.