Strategisk Råd – den levende samtale om fremtidens 10. klasse

Af Signe Damkjær

Fælles ansvar og fælles fortælling

”En fælles ansvarsbevidsthed og et stort engagement,” lyder svaret, da jeg spørger, hvad der kendetegner arbejdet i Strategisk Råd for fremtidens 10. klasse.

”Der ligger meget forberedelse forud for hvert rådsmøde, og vi står lidt på tæer for hinanden,” fortæller Bitten Schjødt Kjær, der er forstander på Dronninglund Efterskole og næstformand i Strategisk Råd.

”Vi har både plenumdiskussioner og arbejde i grupper. Begge dele er karakteriseret af en høj grad af lydhørhed. Det er vigtigt i et sådant arbejde, hvor vi skal finde frem til noget, vi ikke ved, om vi er enige om,” fortæller hun

Rådet er sammensat af medlemmer fra forskellige dele af landet og med forskellige roller i efterskoleverdenen. Rådet blev nedsat i april 2026, og har siden arbejdet på at formulere en beskrivelse af efterskolernes rolle i uddannelseslandskabet efter 2030, hvor efterskoler og frie fagskoler bliver eneudbydere af 10. klasse. Rådet skal også komme med anbefalinger til en fælles grundfortælling om rammerne for fremtidens 10. klasse inden for tre hovedområder; faglighed og almen dannelse, medborgerskab og demokratisk dannelse samt vejledning og overgang til ungdomsuddannelser.

"Ambitionen er er formulere en fortælling, som alle efterskoler kan se sig selv i. Vi tror på frihed, men vi mener også, at man kan blive nødt til at give køb på noget for at være en del af den fælles fortælling, der skal til, så efterskolerne kan stå stærkt. Hvis omverdenen skal forstå os, skal vi også kunne forklare os," siger Bitten Schjødt Kjær.

Medborgerskab

Selvom situationen efter 2030 er ny, er efterskolerne ikke på bar bund. Mange efterskoler arbejder allerede med medborgerskab og demokratisk dannelse. Det arbejde kan blive særligt vigtigt at sætte ord på i en fremtid, hvor 10. klasse, set fra politisk side, ikke får den samme faglige betydning som i dag, vurderer Bitten Schjødt Kjær.

”Den demokratisk dannelsesopgave forbliver vigtig. Efterskolerne har en særlig mulighed, fordi dannelsen ikke kun foregår i de enkelte fag. Derfor skal vi arbejde med fortællingen om, at demokrati og dannelse på en efterskole sker i alle former for pædagogisk samvær med eleverne og i det samfund, vi er en del af”, siger hun.

Derfor arbejdet rådet med, hvordan elever inspireres til handlekraft.

”Vi er meget optagede af det handlende menneske. Demokrati og medborgerskab skal ikke bare være noget, vi ved noget om men også et spørgsmål om, hvordan efterskoleelever lærer at agere i verden”.

Her vil rådet lægge vægt på de muligheder, der opstår, når efterskoler samarbejder med samfundet omkring skolen.

”Hvis vi åbner vores hverdag for andre, har efterskoler en ret stor spilleplade. I rådet taler vi om, hvordan vi kan inspirere elever til at blive borgere, og hvordan vi som skoler kan spille ind i det samfund, vi er en del af,” siger Bitten Schjødt Kjær.

Det pædagogiske arbejde

Bitten Schjødt Kjær lægger vægt på, at den fælles fortælling skal være langtidsholdbar. Derfor er rådet optaget af kvaliteten i det pædagogiske arbejde.

"Uanset om vi taler kvalitet indenfor medborgerskab eller i fag, så kalder det på noget i efterskoleverdenen. Et fag ikke må være nok i sig selv. Læring må aldrig bare blive tillæring hos den enkelte elev men noget, der skal ske i samspil med andre. Det kan være, at indholdet i årsplanerne skal drejes, og at den pædagogiske praksis skal revurderes," siger hun.

Noget, der ikke kommer til at ændre sig, er, at efterskolerne fortsat skal være et sted, hvorfra man sender elever godt videre i livet.

"Efterskoler skal være en bro, hvor vi løfter unge fra noget og til noget andet. Vi arbejder nu på at formulere, hvordan vi som efterskoler kan berettige os selv, når vi ikke har en klassisk 10. klasses afgangseksamen. Det kan være, efterskolerne skal stå for nogle af de optagelsesprøver, der er til ungdomsuddannelserne," siger hun.

En levende samtale

Bitten Schjødt Kjær minder om, at det ikke er nyt for efterskolerne at udvikle sig og tilpasse sig en ny politisk situation, og at det kan styrke efterskolernes samfundsposition og interne samarbejde.

”Jeg synes, det er en kærkommen udvikling og en chance for at manifestere vores rolle. Vi har alle tiders chance for at efterskolerne kan styrke eleverne fagligt og dannelsesmæssigt. Igennem historien har efterskolerne altid skullet slås for vores eksistens, og den pædagogiske samtale kan blomstre ved, at vi gør det,” siger hun, og den samtale kan være både god og nødvendig.

”Vi skal konstant være interesserede i, hvad vi tror, unge har brug for, og den samtale, vi har med hinanden i efterskoleverdenen om det, den skal være levende hele tiden”.

En åben debat

Den levende samtale gælder også arbejdet i Strategisk Råd. Bitten Schjødt Kjær håber, at alle interesserede vil deltage i debatten, og at mange vil byde ind for eksempel til Regionsmøderne i efteråret. Som en optakt til de videre samtaler, opfordrer hun til, at man går ind og ser de webinarer, der allerede nu ligger på hjemmesiden. Det første handler om medborgerskab og demokratisk dannelse og er med forsker og lektor på Aahus Universitet, Jonas Lieberkind. Det andet webinar hedder ”Efterskolens 10. klasses faglighed” og er med professor på Syddansk Universitet, Nikolaj Elf, der sidder med fagplaner for folkeskolen.

"Skolerne har mange gode tiltag allerede. Det er vigtigt for os, at vi ikke fratager nogen initiativet og friheden. Vi vil gerne et sted hen, hvor efterskoler selv får øje på, hvad de kan gøre anderledes i fremtiden. Og så er man selvfølgelig altid velkommen til at henvende sig til os, der sidder i Strategisk Råd, "slutter Bitten Schjødt Kjær

I december overdrager rådet sine anbefalinger til efterskolernes bestyrelse. Herefter vil bestyrelsen varetage den videre proces.  

Læs mere om det strategiske råd her, hvor de omtalte webinarer også kan genses.