Det talte ord gælder

Leg – for himlens skyld leg
Sådan sagde Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen i Københavns Domkirke til festgudstjenesten i anledning af 100-året for Genforeningen søndag den 12. januar i år. Leg – for himlens skyld leg.

Biskoppen uddybede i sin prædiken, at legen er det, der allerbedst bringer det alvorlige, det tragiske, det sande og det muntre sammen.

Og det er præcis det, vi gør på efterskolerne. Det er den forventning, 30.669 elever havde den allerførste skoledag på de 240 efterskoler. Det er en forventning om at stige ind i et andet rum. Muligvis med en pensel, en fodbold, en guitar, en lommeregner eller en computer under armen. Efterskolen lader elevernes univers møde legens univers.

Når legen virker, glemmer vi os selv, vi glemmer vores tanker, vores forskelligheder, vi glemmer at opdatere streaks på mobilen. Men vi mærker livet, for livet mærkes, når vi er sammen med andre. Fællesskab fødes, når jeg bliver til os.

Legen har en begyndelse, en kamp og en afslutning. Alle elementer er vigtige for at kunne gennemleve en proces, et projekt, et efterskoleophold, et liv.

Corona
Derfor var corona forbandet for hele vores samfund og forbandet for vores efterskoleelever i foråret, da vi midt i kampen sendte alle elever hjem. 

Denne beretning bliver derfor både en beretning om det halvandet år, der er gået, men i allerhøjeste grad også en beretning om corona.

For det er det, vi er fyldt op af - ikke bare lige nu - men corona kommer til på den ene eller anden måde at være vores virkelighed de næste år. Forhåbentlig ikke som nu. Men der vil være en fortælling om før og efter corona, ligesom vi taler om før og efter finanskrisen, før og efter 9/11 osv.

Nedlukningen af vores årsmøde kom som et lyn fra en klar himmel. Mange af jer sad i bil og tog på vej til vores årsmøde, nogle tænkte: ’Sikke en overreaktion på en virus fra Wuhan i Kina’. Men den 11. marts blev det alvor!

Med ét blev al leg blev stoppet. Ikke mange af os havde erfaringer med Zoom, Teams eller Skype, men eleverne skulle dag 1 undervises hjemmefra af lærere, som aldrig havde hørt om nødundervisning over Zoom. Alle øvede sig, og heldigvis kendte ingen udløbsdatoen for nedlukningen. Vi tog en dag ad gangen og kunne max klare at tænke et par uger frem. Men da nedlukningsperioden blev forlænget tredje gang, tror jeg, at mange af jer skulle gribe dybere for at fastholde elevernes energi.

Pædagogisk løste I på skolerne opgaven meget forskelligt og med meget stor fantasi. Der er grund til at anerkende det kæmpestore arbejde, I skabte ikke kun med almindelig undervisning, men mange af jer evnede også at opretholde ’andet pædagogisk samvær’ i perioden. Uanset om det var TV-bingo, fysiske besøg, godnatlæsning eller virtuel gymnastikopvisning. Efterskolerne kan noget helt specielt - også i en coronatid. Jeg havde mulighed for at kigge indenfor, for meget aktivitet foregik igennem Facebook. Tak for det kik!

Efterskoleforeneningens håndtering af coronakrisen
Hvordan stillede vi os som forening i en situation, vi aldrig havde stået i før og ingen erfaring havde med? Vi måtte genfinde vores rolle.

Vartov trak sammen, og mange medarbejdere ændrede opgavebeskrivelse. Der blev etableret to nye Facebookgrupper med pædagogisk og praktisk corona-information og -inspiration, og rådgivningen gik i perioder i døgnbemanding.

Politisk var vi så at sige slået hjem i Ludo den 6. marts hvor årsmødet blev aflyst. Vi kunne ikke holde generalforsamling eller vælge ny bestyrelse som planlagt. Det var ikke kun os, men hele vores folkestyre, der på rekordtid blev sat ud af spillet. Nødlove blev vedtaget med timers varsel og kun med partilederne omkring bordet.

Vi skulle til at forholde os til firkløveret, Magnus Heunicke, Mette Frederiksen, Kåre Mølbak og Søren Brostrøm. En enkelt gang blev selv Dronningen hevet ind med en kraftig henstilling. Det var ikke forkert i situationen. Det var nødvendigt. Men det gør noget ved vores måde at tænke demokrati på, og det skal jeg komme tilbage til.

Foreningens bestyrelse fortsatte og holdt første bestyrelsesmøde den 17. marts og herefter hver eneste uge frem til juni måned.

Vi lagde en strategi: Vi skulle undgå permanente skolelukninger, og så blev det vigtigt for os at tale både skolernes sag og efterskoleelevernes sag.

Under normale omstændigheder ville vi have holdt stormøde et centralt sted i landet for at lytte og diskutere strategien. Vi kunne derefter gå til politikerne på Christiansborg med vores ønsker og forsøge at få dem inddraget i lovgivningen.

Den normale parlamentariske proces blev i foråret kogt ned til få timer. Den 1. april om eftermiddagen blev jeg ringet op af den første politiker om vores ønsker til en hjælpepakke til efterskoler.

Kl. 22.48 samme aften tikkede en sms ind, at hjælpepakken var hjemme. Den 2. april om morgenen kl. 07.00 blev hjælpepakken offentliggjort.

Hvis vi har været i tvivl om, hvorvidt der i det politiske system er opbakning til efterskolerne, så er den tvivl gjort til skamme. Vi stod meget højt på politikernes prioriteringsliste. Alle bakkede op, men jeg er nødt til i denne sammenhæng at nævne Ellen Trane Nørby fra Venstre, der flankeret af Marianne Jelved fra De Radikale og Jacob Mark fra SF, stålfast og vedholdende forhandlede pakken på plads.

Pakken havde fire elementer:

  • Forældretilskud på 1.000 kr. pr. uge pr. elev
  • 60 mio. kr. til skoler, der oplever udmeldinger nu
  • 170 mio. kr. til at hjælpe efterskoler og frie fagskoler, som oplever faldende elevtal til skoleåret
  • 25 mio. kr. i forhøjet supplerende elevstøtte

Som I ved, blev forældretilskuddet forlænget i takt med nedlukningen.

I skrivende stund er vi ved at få et overblik over, hvad hjælpepakkerne egentlig har kostet staten.

Så vidt så godt.

Tilbage stod, at der opstod et markant behov for på helt anden vis at være i hurtig dialog med jer. Mette Frederiksen kunne jo bare invitere til pressemøde med få timers varsel. Men hvordan kommunikerer vi i en folkelig bevægelse med 240 forskellige skoler og potentielt 240 forskellige holdninger til koblingen mellem efterskoledrift og corona?

For hånden på hjertet. Efterskoler rimer ikke på corona og retningslinjer. Det var og er et tvangsægteskab. Coronaregler handler om afstand. Efterskoler handler om nærvær.

Forårets kamp for genåbning skal jeg ikke minutiøst gennemgå. For bestyrelsen var det afgørende, at vores elever kom tilbage og fik afsluttet deres efterskoleforløb på en værdig måde.

Vi havde diskussioner internt. Og tak for det. Når vi er 240 skoler, er det svært at opnå konsensus, men samtalen imellem os må aldrig holde op.

Vi havde første store Zoom-møde den 17. april efterfulgt af fem møder hen over foråret, nogle for alle og andre for ledere. Den måde at mødes på tager vi med os i fremtiden. Nu ved vi, hvilke kvaliteter og hvilke mangler, det forum har.

På plussiden er, at vi aldrig før har haft så mange skoler repræsenteret på samme møde. Men mange gange ville jeg alligevel have givet meget for det fysiske møde, hvor talen ikke alene var fra talerstolen, men også samtalen over kaffen ude i korridoren eller ved maden. Det skaber nye refleksioner og veje til gode løsninger.

Efterskolerne kom helt frem i søgelyset og fik maksimal bevågenhed, og jeg tror, mange tabte modet, da Kåre Mølbak satte os i samme kategori som natklubber. Vores største frustration i perioden var, at vi var i god dialog med vores eget ministerium, men der var hermetisk lukket til sundhedsmyndighederne.

I genåbningsprocessen kunne vi derfor ikke beskrive de muligheder for at indrette vores skolehverdag med coronahensyn. Det var dybt frustrerende.

Jeg fik først mulighed for at snakke med Kåre Mølbak, da vi igennem TV 2 diskuterede efterskolernes mulighed for genåbning. Han frarådede markant, at efterskolerne skulle åbne, men han måtte medgive, at det var en vurdering efter, hvordan efterskolerne var indrettet før corona - og ikke i en dialog med os om, hvordan vi kunne lave efterskole med corona.

I de dage blev efterskolerne et af symbolerne på genåbningsprocessen. Vi lå på vippen i den aftale, der blev indgået på Marienborg den 7. maj.

Jeg erkender fuldt ud, at der var skoler og medarbejdere, der var utrygge ved genåbningen, men jeg synes stadig, det var rigtigt at kæmpe for efterskoleelevernes sidste seks uger.

Politisk var det en periode, hvor der reelt set var 10 partiledere, der regerede landet. Genåbningsforlig var afhængige af enkeltpersoners gunst, hvilket ikke klæder et demokrati som vores. Mange efterskoler var i medierne i de uger, og dermed medvirkende til, at stemningen tippede vores vej. Jeg tænker også, der er mange af jer, der mærkede et massivt forældrepres. Det mærkede vi andre også, og det mærkede politikerne også, skal jeg hilse at sige.

Et normalt lidt umage par som Morten Østergaard fra De Radikale og Kristian Thulesen Dahl fra DF blev de politikere, der reelt set sikrede, at efterskolerne kunne få de sidste seks uger på skolen. Også de kæmpede en hård kamp.

At vi måtte være otte i en familiegruppe, fik jeg besked om i en bil ved TV 2’s studie på Kvægtorvet kl. 19.30 - to dage før I kunne åbne. Jeg skulle inden kl. 23.00 samme dag meddele, om jeg kunne komme på bedre løsninger. Alternativet var, at ingen måtte være tættere på hinanden end den meter, som sundhedsmyndighederne havde sat som grænse.

Og så gik vi alle på en særdeles velfortjent sommerferie. Jeg synes, det er værd at bemærke, at ingen skoler før sommerferien fik smitte ind på skolen.

Her efter sommerferien er vi fortsat midt i coronaen. Vi har 16 skoler, der har oplevet smitte, og heldigvis i skrivende stund kun én skole, hvor smitten har bredt sig blandt eleverne.

Dansen med corona
Coronakrisen er en periode, der har gjort noget ved os som mennesker, som efterskoler og som samfund. Derfor tror jeg for altid, som jeg sagde før, at vi kommer til at tale om et før og et efter corona.

Vi har oplevet en meget stærk stat, og måske har vi fået et større afhængighedsforhold til staten. Jeg tror, at mange af os har været glade for den myndighed. Men der er altså en bagside.

Vi befinder os de facto i en undtagelsestilstand, som har taget myndigheden ud af vores hænder. Og faktisk også præmissen for selv at tage beslutninger. Havde det bare være økonomi eller politik, kunne vi med vores erfaring og etiske kompas selv tage beslutninger. Men sygdom og sundhed har vi ikke erfaring med.

I de frie skoler plejer vi selv at kunne finde svar. Men nu kan I sikkert finde på at spørge jer selv: Hvad mener Søren Brostrøm egentlig om dette? Vores dømmekraft som selvstændige skoler har ændret karakter, og i takt med, at der er alt for mange beslutninger at skulle træffe nærmest hver eneste dag, så er det lettere at tænke;

Kan vi ikke få nogle klare regler, så vi ikke selv skal stå med dilemmaerne?”

Der er nyt for os at stå i den situation, og det er nyt for foreningen at skulle tage beslutninger, der har indflydelse på den enkelte skoles virksomhed.

Vores aflysning af den fælles fysiske Efterskolernes Dag for en uge siden er et godt eksempel på dilemmaet. Foreningen agerede næsten myndighed ved at lave en aflysning - endda uden, at sundhedsmyndighederne havde bedt os om det.

Derfor kan jeg godt forstå, at aflysningen har delt vandene nogle steder. Vi skal fortsat have tvivlen med omkring bordet, når vi står i de situationer. Tvivlen om, hvordan vi sikrer, at dømmekraften og myndigheden ligger på den enkelte skole. Og tvivlen om, hvornår I forventer, at vi som forening tager beslutninger, der griber ind i jeres hverdag?

Vi er i bestyrelsen her en uge efter aflysningen stadig overbevist om, at vi traf den rigtige beslutning. Men I skal som medlemmer blive ved med at give jeres mening til kende, selvom beslutninger skal tages med kort varsel. Hvordan arbejder vi bedst med foreningens formål om at skabe frie og gode forhold for foreningens udvikling - uden at tage friheden og dømmekraften fra jer?

Således corona, selvom I stadig står midt i det, og jeg står og taler til et kamera. Næste afsnit kommer til marts.

Stor politisk opbakning og succes
Jeres arbejde de seneste mange år og specielt det sidste halve år har manifesteret efterskolerne på landkortet. Jeg citerer Leo Komischke-Konnerup fra bogen ’Efterskolen i samfundet’ fra 2012: 
’Efterskolerne er vor tids største og mest betydningsfulde ungdomspædagogiske succes.

’Om efterskolen også i fremtiden vil være en markant og betydningsfuld del af det ungdomspædagogiske landskab afhænger ganske af om og hvordan der svares på spørgsmålet om efterskolens samfundsmæssige betydning’.

Vi har friheden i grundlovens § 76 til selv at lave skole. Men med friheden følger også et ansvar,

Ansvaret ligger i vores hovedsigte. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er hovedårsagen til, at vi laver efterskole. Jeres egen dannelseshistorie og værdigrundlag er det fundament, I hver især har.

Vi har ikke et hovedsigte til at kunne pege fingre ad hinanden, men vi skal til alle tider kunne kigge os i spejlet og spørge:

Hvor meget fylder værdigrundlag og hovedsigtet, når der kommer nye bestyrelsesmedlemmer til? Når vi ansætter forstander, når vi ansætter nye lærere? Hvor meget fylder hovedsigtet, når vi får nye elever?

De spørgsmål skal vi blive ved at genbesøge, som ansat, som skole og som forening.

I foråret var efterskolerne i medierne meget ofte, og nu ved medierne, at efterskoler er der gode fortællinger i. Sidste søndags Efterskolernes Dag virtuelt viste det også. Første skoledag viste det. Vi er godt eksponeret.

De fortællinger skal vi fortsat fortælle. Også når vi ikke er presset. Det skal være naturligt for politikere, forskere og journalister at spørge en efterskolelærer eller forstander til råds, når der kommer nye tendenser om de unge. I møder dem i hverdagen. Der er ikke mange, der ved mere om unge og identitetsdannelse end jer!

Jeg mener derfor, vi skal fortsætte den synlighed. Ikke kun med at brande den enkelte skole, men også som meningsdannere om de unge i samfundet.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Bæredygtighed
Ud over, at I ved noget om de unge, så ved I også noget om, hvad de unge er optaget af. Det er jer, der kan spejle et ungdomsliv og et samfundsbehov og derigennem skabe livsoplysning. Bæredygtighed er et af stederne. Udviklingen går utrolig stærkt.

For halvandet år siden fik vi et klimavalg. Det var der ikke mange, der havde set komme.

For halvandet år siden drømte vi ikke om, at vi ville få en klimalov med næsten alle partiers deltagelse.

Vi vidste ikke, at Danmark ville tilslutte sig 2030-målene om en 70 procents CO2-reduktion.

Den dagsorden har mange unge taget til sig. Mange af vores elever har en følelse af, at det er deres kamp, og vi andre, der ikke helt går ind under begrebet ’ung’, er i deres optik fodslæbende. Bæredygtighed er derfor helt naturligt også blevet et af foreningens indsatsområder.

Festivalen Fælles Forandring og projektet E2E med verdensmålene i hænderne er projekter, som går foran på hver deres måde. De nye grønne projekter skaber ejerskab, handlingskompetence og samskabelse. I bestyrelsen er vores omdrejningspunkt, at bæredygtighedsindsatsen også er en hverdagsindsats. Det handler ikke om et enkelt klimatiltag i løbet af et skoleår. Det handler om bevidsthed om kost, energiforbrug, affaldsproduktion, transport m.m. Vi skal anerkende klimaloven, og vi skal anerkende 2030-målene. Vi har med unge at gøre, så hvis vi er fodslæbende, må vi lette fødderne.

Dannelse, der virker, er at tage en ungdom, der forsøger at råbe nationen op alvorligt og flytte os sammen med dem.

Corona må ikke skygge for viljen til at samarbejde om bevidsthed, refleksion og handlemuligheder. Jeg forventer, at vi også det næste år vil have bæredygtighed som et af foreningens indsatsområder, og hastigheden for det arbejde afhænger af jer. God arbejdslyst.

Socialt ansvar
Et andet fokuspunkt, der er stor opmærksomhed på, er den stigende sociale skævhed, der er i vores samfund.
Det er ikke en skævhed, efterskolerne har skabt, og det er ikke en skævhed, som efterskolerne kan løse alene, men som alle andre, må efterskolerne også kunne svare på spørgsmålet om, hvordan vi håndterer en stigende ulighed i vores samfund.

Stigende ulighed er et globalt problem, og den danske velfærdsmodel dæmmer op for den værste ulighed - også i efterskoleverdenen. Økonomiafhængigt elevtilskud, individuel supplerende elevstøtte er nogle af de reguleringer, som udligner den økonomiske ulighed. Og økonomisk ulighed og social ulighed hænger oftest sammen.
Efterskoler er ikke opstået for at løse et helt samfundsproblem. Men efterskolerne er faktisk fantastiske til også at løse nogle af samfundets sociale udfordringer.
Priser og tilskud

For to år siden fik vi mandat til at justere elevstøtteskalaen for at flytte penge fra top til bund. Det arbejder vi stadig på.

Jeg har mange gange det seneste år været ude og sige, at myten om at efterskolen er for de velstilledes børn ikke er rigtig. Myten er bl.a. opstået, fordi efterskolernes vækst i elevtallet er sket blandt de mest velstillede familier, hvorimod andelen af elever fra familier fra de laveste indkomstgrupper har været stabil. Det er også rigtigt, eller rettere: Det har været rigtigt. For nu viser det sig, at andelen af elever fra familier i de laveste indkomstgrupper nu tipper i forhold til elever fra familier med de højeste indkomster.

En justering af elevstøtteskalaen revolutionerer ikke vores udvikling, og da vi i foreningen sætter det sociale ansvar højt, vil vi arbejde på tre felter:

1. Vi skal kigge på vores sociale charter, som vi vedtog tilbage i 2016. Det var faktisk et ret radikalt papir, vi vedtog. Prøv lige og se, hvad årsmødet vedtog tilbage i 2016:
- Alle efterskoler vil indgå formelt samarbejde med eksterne organisationer med henblik på at udmønte et socialt ansvar
- Alle efterskoler skal redegøre for deres tilgang til og udmøntning af socialt ansvar på skolen
- Efterskoleforeningen skal understøtte netværk og kompetenceudvikling

2.
Vi skal kigge på tilgængeligheden for nye elever. Vi er velbesøgt, men der er familier, der ikke engang henvender sig til os, fordi fortællingen er, at det er for dyrt. Det kan vi ikke være bekendt, når vi selv for år tilbage besluttede, at vi vil være hele Danmarks efterskole. Dels må vi finde en endnu bedre model for individuel supplerende elevstøtte - og måske et nyt navn, for når en familie sidder og søger på finansielle muligheder, så klinger ’individuel supplerende elevstøtte’ bare ikke. Vi må også undersøge, om det er den bedste model, at alle skoler selv fordeler støtten, eller hvilke fordele, der kan være ved, at der er et eksternt fordelingsorgan.

3. Lad os se det i øjnene. Gennemsnitsprisen på skolerne er fortsat i en udvikling, stigningen er større end pris- og lønudviklingen. Vi kender argumenterne med manglende lånemuligheder, behov for at skabe robusthed i økonomien, og vi får jo flere og flere elever, selvom realprisen stiger. Og argumenterne holder. Det er svært at låne penge uden for byerne, og vi har indtil nu ikke kunnet lave den præmis om. Det er også rigtigt, at der ikke er et sikkerhedsnet under skolerne, hvis I kommer i økonomisk uføre, så I skal være polstret. Men er det argumenter nok til, at vi ikke kan stille os selv spørgsmål om prisen?

Reelt set er der to veje at gå.

Vi kan stiltiende betragte, at vi alle bliver et dyrere tilbud år efter år, indtil vores omverden aktivt vælger os fra.

Eller vi kan forsøge at finde en ramme, hvor vi italesætter skolernes prisudvikling. Vi er fælles om den, og hvis der kommer en massiv stemning om, at et efterskoleophold er for dyrt, så er vi også fælles om krisen.

Foreningen er midt i arbejdet, og vi kommer til at arbejde videre på dette område.
10. klasse uden prøvepligt

Elevtallet for i år viser to stigninger. Vi er blevet flere elever, og vi er blevet markant flere elever i 10. klasse.

Men vores skoleform er ikke kun 10. klasse. Selvom det samlede elevtal stiger, går det den forkerte vej med søgningen til 8. og 9. klasse. På to år er elevtallet i 8.+9. klasse faldet med 1500 elever!

For tre år siden havde vi fokus på 9. klasse, og det hjalp måske på indholdet, men vi tiltrak ikke flere elever

For mig er det vigtigt, at alle unge imellem 14 og 18 år reelt set kan komme på efterskole, når de mærker lysten og behovet. Efterskoler er ikke alene forbeholdt de 16-17-årige, der har afsluttet 9. klasse. Vi skal finde gode løsninger, og input er velkomne.

Langt de fleste i 10. klasse går op til folkeskolens 10.klassesprøve, selvom de har en solid 9.klassesprøve at læne sig op ad.

Som I ved, er loven ændret, så alle elever, der tager en 9. klasses afgangsprøve, har krav på optagelse på en ungdomsuddannelse de næste to år, hvis de har gennemsnit til det. Uanset hvad de laver i året efter 9. klasse.

I har altså elever gående i jeres 10. klasse, der med loven i hånden fra nu kan sige, at de ikke behøver at gå op til 10.klasses afgangsprøve, fordi de i forvejen har retskrav på en ungdomsuddannelse.

Det giver jer en meget stor frihed til at udvikle fagligheden i 10. klasse ud fra jeres værdigrundlag. Men hvis I tolker det som frihed til at fokusere mindre på faglighed, er det en rigtig dårlig model for os alle.

Vi skal tale med hinanden om, hvordan vi udvikler gode faglige forløb. Alle vores elever har behov for at udvikle sig fagligt – også dem i 10. klasse. For langt de fleste af jer, vil der fortsat være behov for det faglige fokus, der retter sig mod afgangsprøven.

Fortsæt det gode faglige arbejde her og nu. Selvom eleverne har retskrav på optagelse, er I fortsat frie til at stille krav om både tilstedeværelse, deltagelse og prøveaflæggelse. Jeres krav og rammer må gerne gå længere end statens, for vi er en fri skoleform, der selv definerer vores mål og vores værdier.

Vi har flere konkrete planer for, hvordan vi som forening sammen med jer kan kvalificere jeres arbejde med 10. klasse og 10. årgang på skolerne både hvad angår sparring, udvikling og måske forskning på området. Det vender vi tilbage med.

Udvikling af regioner 
Hele det regionale samarbejde, som vi sidste årsmøde talte en del om, er vi nu i en god proces med at få styrket. Vi har brug for en styrket regionsstruktur både til at bakke op om hinanden og til at styrke kommunikationen internt i foreningen. 

Bestyrelsen er i en rigtig god dialog med de regionale udvalg, hvor vi rykker sammen. Tak for det. Tak for den gode energi.

Ligesom foreningens arrangementer, er også regionerne blevet tvunget til aflysninger. Men vi har arbejdet på de indre linjer med at styrke regionernes rolle i foreningen, og I vil snart helt konkret kunne se og mærke indsatsen ude regionalt. Der kommer en samlet visuel identitet, regionerne rykker op på foreningens hjemmeside, og vi udarbejder en håndbog for god praksis og øget gennemsigtighed. Muligvis kommer der også forslag til generalforsamlingen næste år.

Udvikling af kommunikation
Med til den interne kommunikation hører også sociale medier, Magasinet Efterskolerne, Efterskolelandskabet, Administrativt nyt. Seneste barn må siges at være vores digitale møder på Zoom
Der er nu udkommet fem magasiner, og jeg håber, I begynder at kunne mærke den linje, redaktionen har lagt for magasinerne. Selvom redaktionen er blevet en del af Vartov, er det vigtigt for os, at redaktionen stadig er fri til at skrive kritisk - også gerne kritisk om foreningens arbejde. Tak til jer, der har meldt jer ind i vores magasinudvalg. Den sparring har vi også brug for.

Hvis I spørger mig, så synes jeg, at det er nogle meget stærke magasiner, vi har fået på gaden. Men det er jeres medlemsmagasin, og det er nu, at I som medlemmer kan reflektere over den forandring, magasinet har skabt i vores interne kommunikation. De refleksioner må I meget gerne dele med os her, eller når vi inden længe sætter en læserundersøgelse i gang.
Samarbejdet om de frie skoler

Når vi kigger på vores omverden og lader vores omverden kigge på os, så er samarbejdet med de andre organisationer, der arbejder med unge, rigtig godt.

Efterskolerne som fælles bevægelse eller som enkelt skole må aldrig lukke sig omkring sig selv. Vi er en del af det omkringliggende samfund og afhængige af det gode samarbejde.

Efterskolerne er en stærk medspiller i arbejdet med unge i Danmark, og vi er ikke alene. Sammen med Friskolerne og Højskolerne arbejder vi med konkrete tiltag på at styrke civilsamfundets ret til at drive frie skoler på gode vilkår. Og for et uddannelsessystem, hvor der er plads til og respekt om de frie skoler. Om to uger har vi vist nok for første gang nogensinde et fælles bestyrelsesmøde imellem friskoler, efterskoler og højskoler. Der er meget godt at tale med hinanden om.

Afslutning og tak
Det er og har været en vanvittig tid. Jeg tror, at når det lykkes for jer at blive på benene, så er det fordi, I har skabt gode samarbejdsforhold på skolerne. Sådan er det også at være formand. Da jeg for halvandet år siden sagde ja til at blive jeres formand, havde jeg ikke i den vildeste fantasi forestillet mig, hvad arbejdet indebar. Men jeg var heller ikke bevidst om, hvor stærke kræfter, der dagligt bakker mit arbejde op.

Vi har haft stor hjælp fra vores eget ministerium i denne tid med en konstruktiv og meget direkte dialog. Tak for det.

Personalet på Vartov er en hel fortælling for sig. Det at kunne rykke så meget sammen i bussen i denne proces har været helt enestående. Jeg tror, at Vartov er blevet stærkere og mere tætte - på afstand - i denne tid. Tak for en meget dedikeret indsats. Stærkt ledet af Mette og Bjarne.

Det var jo i coronatiden, vi sagde farvel til tidligere vicedirektør Anette Ingemansen og vel-kommen til hendes afløser, Mette Hjort-Madsen. Anette, hvis du er derude, så skal der herfra lyde en kæmpetak for de 12 års arbejde i foreningens tjeneste. Du har vært en værdifuld holdspiller, som altid har sat arbejdet højere end dig selv, med stor fokus på bevægelsens udvikling. Din pause fra os og skoleformen blev imidlertid meget kort, hvilket jeg fornemmer er godt for både dig og for Langeland!

Tak til bestyrelsen for vedholdende og tillidsfuldt arbejde. Vi har haft et arbejde, som har krævet hårfin dømmekraft og et stærkt blik på opgaven. Vi har kunnet lade holdninger brydes - altid med fokus på den fælles sag - at skabe gode rammer for efterskolerne i Danmark.

Jeg tror, at nogle af jer synes, at legen er sat på pause. Det må den aldrig. Uanset corona og andre ydre omstændigheder, skal vi finde veje til at sikre, at vores elever i legen kan bringe det alvorlige, det tragiske, det sande og det muntre sammen.

Og når legen er til ende, har vi et helt andet afsæt til at skabe læring, viden, dannelse og faglighed for efterskolerne i Danmark. Det arbejde er vi alle fælles om, og det arbejde sættes nu til debat. Tak for ordet.