Efterskoleforeningen er akkrediteret som konsortium ansøger til Erasmus+ programmet gældende for perioden 2021-2027, hvilket betyder at Efterskoleforeningen kan søge EU midler på vegne af efterskole ansatte, der ønsker at deltage i udbudte kurser eller i kurser i Europa de selv finder.
Som efterskole deltager man gennem Efterskoleforeningens årlige anmodning hvor hver skole anmoder om et antal mobiliteter (kurser/aktiviteter) til skolens ansatte. Mobiliteterne kan være kurser udbudt af Efterskoleforeningen, kurser i Europa som man selv finder, job-shadowing hvor man som lærer følger en lærer fra en europæisk skole osv.

Transport, ophold, bespisning og kursusafgift dækkes af Erasmus+ bevillingen. Løn- og vikarudgifter samt forsikring skal dækkes af skolen.

Ønsker man som skole at deltage skal man tilmelde sig Efterskoleforeningens ansøgning senest 18. januar 2023.

For spørgsmål om den kommende runde i 2023 eller muligheden for at komme med i igangværende runder kontakt Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskolerne.dk, 22361153

Læs mere

Kurserne er støttet af EU's uddannelsesprogram Erasmus+