Den næste udgave af Efterskolesangbogen udkommer i juni 2027. Redaktionsgruppen vil meget gerne have input, så hvis du har et forslag til en eller flere sange, der passer godt til sangbogen, kan du foreslå den via linket her.
Redaktionsgruppen vælger sange til den kommende udgave af Efterskolesangbogen, så sangbogen fremstår som en helhed med et bredt spektrum af sange, der appellerer til efterskoleelever.
I processen med at udvælge sange vil netop efterskoleelever derfor løbende blive inddraget for at afprøve sangmaterialet.
Sangene i den nuværende udgave af Efterskolesangbogen behandles som forslag til den kommende udgave. Der skal udskiftes cirka en tredjedel af de nuværende sange. Antallet af sange forventes at være cirka det samme som i den nuværende udgave (178).
Du kan læse mere om kriterier for valg af sange i kommissoriet for Efterskolesangbogens redaktionsgruppe her.