Gå til indhold

Det vil glæde os meget at se dig

Torsdag den 26. november kl. 10.00–13.00
Kaffe og brød fra kl. 9.30

Vartov, Store Sal
Farvergade 27
1463 København

Tilmeld dig her inden 12. november

Program: 


Samtalesalon: Fremtidens efterskole - Hvilken rolle skal efterskolen spille i fremtidens ungdomsliv og uddannelseslandskab?

  • Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier

  • Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA

  • Niels Ulrik Sørensen, professor og viceleder Center for Ungdomsforskning


Musik og oplæsning ved Tone Ottilie, filminstruktør og forfatter til bogen: ‘Det bedste år i dit liv’


Samtalesalon: Efterskolen som afsæt- Hvordan giver efterskolen mod til at finde sin egen stemme?

  • ’Tone Ottilie, filminstruktør og forfatter

  • Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Samtalesalon: Efterskolen i udvikling - Hvordan skal efterskolen udvikle sig for at løse udfordringer for fremtidens unge og samfund?

  • Mette Romer Søborg, forstander Oure Efterskole

  • Peter Munk Povlsen, forstander Tommerup Efterskole

  • Lene Ejg Jarbøl, lærer Osted Efterskole

Om bogen

Mere end en tredjedel af en ungdomsårgang vælger at tage på efterskole. I en tid, hvor skærme og sociale medier fylder stadig mere i ungdomslivet, og hvor mange unge oplever pres, ensomhed og høje forventninger, vælger unge et år med fællesskab, fordybelse og nærvær. Et år, som for mange bliver noget helt andet – og mere – end de havde forestillet sig.

Men hvad er det, efterskolen kan? Hvad er det særlige ved et efterskoleår? Hvilken udvikling har efterskolerne været igennem, og hvilken rolle kan efterskolerne spille i fremtidens samfund?

Det er nogle af de spørgsmål, bogen giver forskellige perspektiver på. 

Bogen bygger på interviews med efterskolefolk fra et bredt udsnit af landet efterskoler, der deler deres refleksioner og indsigter i efterskolernes rolle og udvikling i forhold til ungdomsliv, uddannelse, motivation, traditioner, fællesskab og dannelse. 

Derudover bidrager forskere og eksperter med viden om og vurderinger af efterskolernes rolle i uddannelseslandskabet og i samfundet. De peger både på skoleformens styrker og på de spørgsmål og udfordringer, der bliver afgørende i de kommende år.

’Et år som ingen andre’ udkommer i en tid, hvor unges trivsel, fællesskaber og uddannelsesveje fylder højt på den politiske og samfundsmæssige dagsorden. Vi diskuterer opdragelse, grænsesætning og forældreroller og leder efter svar på, hvordan flere unge får mulighed for at trives, finde retning og blive en del af meningsfulde fællesskaber. Efterskolen er ikke hele svaret. Men den er en vigtig del af det. 

Vi håber, at ’Et år som ingen andre’ kan bidrage med nye perspektiver og inspirere til en bredere samtale om, hvordan vi skaber gode ungdomsliv. Den samtale håber vi, at du vil være en del af.

Alle der deltager i boglanceringen modtager et eksemplar af bogen på dagen.