10 anbefalinger til efterskoler der optager grønlandske elever

Erfarne efterskolers 10 anbefalinger til efterskoler der optager grønlandske elever om, hvilke indsatser der kan være med til at øge fastholdelse af grønlandske elever:

1. Grundig forventningsafstemning før skolestart

Efterskolen bør holde en grundig samtale med eleven og forældrene inden skolestart. Samtalen kan foregå online og bør handle om, hvad efterskolelivet kræver fagligt, socialt og sprogligt.

Det er vigtigt at afklare, om eleven selv ønsker at gå på efterskole, og om eleven forstår, hvad opholdet indebærer. Skolen bør også tale med familien om hverdagen på efterskolen, regler, fællesskab, kontaktlærer, kontaktfamilie, ferieperioder og forventninger til deltagelse.

2. Styrket optagelsesprocedure og individuel vurdering

Efterskoler bør bruge god tid på optagelsen af grønlandske elever. Det kan for eksempel ske med Efterskoleforeningens strukturerede interviewguide (download her), hvor skolen får viden om elevens baggrund, motivation, sproglige niveau, faglige niveau, trivsel og behov for støtte.

Samtidig skal skolen undgå at generalisere. Grønlandske elever er meget forskellige, og der kan være stor forskel på elever fra Nuuk, mindre byer og bygder. Derfor bør optagelsen altid tage udgangspunkt i den enkelte elev.

3. Sproglig støtte og adgang til grønlandsktalende hjælp

Sproget er en central faktor for både trivsel og fastholdelse. Skolen bør derfor vurdere elevens danskkundskaber før skolestart og tilbyde støtte, hvis der er behov for det.

Det kan være sprogtræning i starten af skoleåret, mulighed for tolk ved svære samtaler eller adgang til en grønlandsktalende voksen. Hvis en elev har det psykisk dårligt eller har svært ved at forklare sig på dansk, kan det være afgørende, at eleven kan tale med en voksen på grønlandsk.

4. Tæt kontaktlærerfunktion i opstarten

Kontaktlæreren bør have en særlig opmærksomhed på grønlandske elever, især i begyndelsen af skoleåret. Opstarten kan være sårbar, fordi eleven både skal lære et nyt land, en ny skoleform, et nyt fællesskab og måske et nyt sprog at kende.

Kontaktlæreren bør følge eleven tæt med faste samtaler, hjælp til at komme ind i fællesskabet og tydelig støtte i hverdagens rutiner. Kontaktlæreren bør også have en løbende dialog med foræl-dre eller værger.

5. Styrket kulturel forståelse blandt medarbejdere og elever

Skolen bør arbejde aktivt med kulturel forståelse. Det gælder både blandt medarbejderne og eleverne.

Personalet kan for eksempel få oplæg fra Det Grønlandske Hus eller andre med viden om grønlandsk kultur, skolebaggrund og familieliv. De danske elever kan også klædes på til at forstå, at grønlandske elever kan have andre erfaringer med skole, voksne, fællesskab og kommunikation.

6. Tryg introduktion til fællesskabet

Efterskolen bør lave en bevidst plan for, hvordan grønlandske elever bliver en del af fællesskabet fra første dag. Det kan være gennem makkerordninger, små fællesskaber, fælles aktiviteter og støtte til at turde deltage.

Skolen bør også være opmærksom på værelsesplacering. Nogle grønlandske elever kan føle sig trygge ved at bo sammen med en anden grønlandsktalende elev, mens andre helst vil bo med en dansk elev. Det bør afklares med eleven i stedet for at være besluttet af skolen på forhånd.

7. Samarbejde med kontaktfamilier

Kontaktfamilier kan være en vigtig støtte, fordi grønlandske elever er langt hjemmefra og ikke bare kan tage hjem i weekenden. Skolen bør derfor sikre, at kontaktfamilien er godt forberedt på opgaven.

Kontaktfamilien bør kende til elevens situation, kulturelle baggrund og mulige hjemve.

8. Plan for ferier og lukkeperioder

Skolen bør altid spørge ind til, hvor eleven skal være i skolens lukkeperioder. Det gælder særligt efterårsferie, vinterferie, juleferie og forlængede weekender.

Det bør aldrig være tilfældigt, hvor eleven opholder sig, når skolen er lukket. Skolen bør sammen med elev, familie og eventuel kontaktfamilie lave en tydelig plan for hele skoleåret.

9. Hurtig og helhedsorienteret indsats ved mistrivsel eller regelbrud

Hvis en grønlandsk elev mistrives eller bryder skolens regler, bør skolen først undersøge, hvad der ligger bag. Regelbrud bør ikke automatisk føre til bortvisning.

Skolen bør i stedet arbejde med eleven, inddrage kontaktlærer, forældre, kontaktfamilie og eventuelt grønlandsktalende støtte. Målet bør være at forstå elevens situation og finde en løsning, der kan fastholde eleven, hvis det er forsvarligt.

10. Samarbejde på tværs og brug af eksterne ressourcer

Efterskoler bør ikke stå alene med opgaven. Skolen bør samarbejde med De Grønlandske Huse, Efterskoleforeningen, lokale grønlandske ressourcepersoner og andre efterskoler med grønlandske elever.

Det kan styrke elevernes trivsel, hvis de får mulighed for at mødes med andre grønlandske unge på tværs af skoler. Fælles arrangementer, grønlandske aftener eller netværk kan give eleverne hjemlighed, genkendelse og et sted, hvor de kan tale deres eget sprog.

Efterskoleforeningens anbefalinger

Skoler, der ønsker at optage en grønlandsk elev, har en særlig optagelsesprocedure. Formålet er at sikre, at eleven selv ønsker at komme på efterskole. Samtidig skal proceduren afdække, om eleven har de faglige, personlige, sociale og sproglige forudsætninger for opholdet. Derudover bør det sikres, at eleven ved, hvad der forventes af vedkommende. Vi anbefaler, at skoler med elever fra Grønland gør brug af Uddannelsesstyrelsens hjemmeside under https://iserasuaat.gl "Efterskole i Danmark", hvor der kan hentes nyttig information om fx grønlandske elevers kultur- og sprogmøder i forbindelse med efterskoleophold i Danmark.

Skoler, der ønsker at optage en grønlandsk elev, har en særlig modtagelsesprocedure for eleven, for at sikre, at eleven får en god start på efterskoleopholdet. Det kan være ved at kontaktlæreren tager sig særligt af de grønlandske elever, at der er et særligt introduktionsforløb og at de grønlandske elever får mere ro til at trække sig og tid til at tilpasse sig de nye rammer.

Alle grønlandske elever får tilknyttet en særlig (voksen) kontaktperson på skolen, som de altid kan gå til. Det kan være en kontaktlærer, en mentor, en sekretær eller en lærer.

Skolerne skal være særligt opmærksomme på elevernes trivsel ved skolestart og lige før jul, hvor frafaldet er størst.

Skolerne skal løbende arbejde på at modvirke hjemve, ensomhed og mistrivsel, som er de væsentligste årsager til elevernes frafald. Det kan ske ved samarbejde med De Grønlandske Huse om træf, og ved at samarbejde med regionens andre skoler med grønlandske elever. Fx i form af weekendtræf, idrætsstævner og fælles udflugter. Det kan også ske ved at holde kaffemik med jævne mellemrum og have grønlandsktalende samtalevenner, der kommer på besøg en gang om måneden. Og det kan ske ved anvendelse af værktøjerne fra Efterskoleforeningens trivselsprojekt Me&We, hvis formål er at styrke unges sociale kompetencer, sociale relationer og sociale fællesskaber for at give dem et værn mod mistrivsel.

Skoler, der optager grønlandske elever, anvender Efterskoleforeningens videoprojekt ”Paaseqatigiitta - lær at forstå hinanden” og projektets tilhørende dialogspørgsmål, der bl.a. handler om at bygge bro og kulturtolke mellem danske og grønlandske unge, om hvad venskab er, og hvordan man får venskaber på tværs. Projektet kan anvendes af skolerne fra skoleåret 2026/27.