Det er en dag med debatter, afstemninger, dilemmaspil og workshops. Der er sideløbende særskilt program for lærere med workshops og oplæg. Konceptet hedder Euroscola og foregår i plenarsalen i Strasbourg.
Datoer for Euroscola i første halvår af 2027 i Strasbourg:
22.01.2027
12.03.2027
16.04.2027
21.05.2027
11.06.2027
Der er mulighed for at sende én dansk klasse afsted den 12.03, 16.04, 21.05 og 11.06, og to klasser afsted den 22.01.
Europa-Parlamentet yder tilskud til skoler, der deltager i Euroscola.
Det er skolerne selv, som skal planlægge ophold og transport til Strasbourg, men Europa-Parlamentet et tilskud pr. deltager. I 2026 har tilskuddet været på ca. 300 euro pr. deltager. Der gives maks. tilskud til 24 elever og to lærere. En gruppe skal bestå af mindst 10 elever med en lærer - lærer nummer to kan opnå tilskud ved 20 eller flere elever.
Sådan søger du og din klasse om Euroscola
Deltagelse i Euroscola foregår gennem en ansøgningsproces, hvor klassen skal løse en opgave. Du kan læse mere i vedhæftede ansøgningsskema. Hvis du og din klasse ønsker at deltage, skal du returnere ansøgning og opgave til mig senest mandag den 12. oktober. Hvis flere klasser ønsker at deltage til den samme Euroscola dag udvælges den/de klasser, der har præsenteret den bedste opgaveløsning.
Mulighed for online deltagelse
Der er også mulighed for at deltage online på alle ovennævnte datoer - dog kun på formiddagens program. Dette kræver ingen ansøgning, så hvis du ønsker dette, kan du blot skrive en mail til mig.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om Euroscola, eksempler på program og tilskud, kan du læse mere på Europa-Parlamentets hjemmesider her