Webinaret handler denne gang om Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Puk Damsgård sejler ti dage og mere end 2000 sømil med containership - et af to om året - for at nå den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit. Her bor der omkring 324 mennesker. Selvom byen geografisk er tættest på Danmark, er det den mest isolerede beboelse i Grønland. Sidste år kunne byen fejre hundrede års jubilæum. Puk Damsgård inviterer eleverne ind i maskinrummet på hendes research-rejse i forbindelse med et bogprojekt om Grønland. Og denne gang går turen til byen, hvor Gudmund kører daglig morgenpatrulje for at tjekke, at der ikke er isbjørne i nærheden, der kommer ind til den lille by.
Webinarene gennemføres med tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Tilmeld dig og dine elever til live deltagelse den 23/10 kl. 10.00-11.00 eller til at få glæde af optagelsen her