Gå til indhold
Formål
Kurset sætter fokus på de mange opgaver, udfordringer og overraskelser, man som ny efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får, sammen med kolleger fra andre efterskoler, en række perspektiver på dit arbejde som efterskolelærer.

Indhold
Vi kommer omkring din rolle som kontaktlærer og alle de andre roller, du også har. Du får indblik i, hvilken betydning trivsel har på både elevernes og din egen hverdag, og hvad du kan gøre for at fremme trivsel. Bliv klog(ere) på den nyeste forskning om ungdomstendenser. Vi skal tale om professionsetik og du skal drøfte hverdagens dilemmaer med dine medkursister. Du får også 5 forstanderes syn på regler og konsekvenser samt en sangtime, hvor alle de bedste efterskolesange skal læres og synges, så I kan være med til at bære sangkulturen videre på jeres skole. Og så er der ikke mindst tid til erfaringsudveksling, sparring og et godt grin.

Målgruppe
Kurset er for dig, der er ny lærer på en efterskole eller har 1-3 års erfaring i efterskoleverdenen. Måske har du erfaring som lærer fra folkeskolen, eller kommer med en helt anden uddannelses- eller erhvervserfaringsmæssig baggrund. Uanset skaber kurset værdi for alle, der er nye eller forholdsvis nye lærere på en efterskole. Tag gerne din nye kollega med.

Program

Praktiske informationer

  • 01. december 2026 - 03. december 2026
  • 6.495kr.
  • Brogaarden, Strib, Middelfart, 5500, DK
  • Tilmeldingsfrist: 30. oktober 2026