Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 13. november 2026

Tilføjet: 02. november 2026

Adresse

Haarby Efterskole

Assensvej 8

5683 Haarby

Kontakt

Forstander Steen Fuglsang, 2060 9095 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Har du kompetencer til at undervise bl.a. i og på engelsk? Har du nemt ved at indgå i nære relationer med skønne teenagere og engagerede lærere? - Har du erfaring med unge og deres fritidsinteresser? Ja?! Så har vi et spændende job til dig!

Vi søger en faglig dygtig, en didaktisk og pædagogisk velfunderet og tydelig underviser, som kan se sig selv i en vikarstilling med både faste og løse vikaropgaver.

Måske er du ansat på deltid eller er studerende og har tid, lyst og overskud til nye udfordringer og måske vil du gerne afprøve dine kompetencer på en ny måde.

Vi har et fast vikariat af længere varighed, som vi ikke kan dække internt - her skal vi som udgangspunkt skal have dækket følgende opgaver:

  • FP10 engelsk

  • Cambridge engelsk

  • Den internationale studieretning

  • Tilsyn (aften, weekend og nattevagter)

Herudover - og efter det faste vikariat - kan der komme andre vikaropgaver både i skoledelen, tilsyn og fritiden.

Haarby Efterskole har i en længere periode været inde i en meget positiv udvikling og som vores kommende vikar bliver du en del af en engageret personalegruppe, som hver dag gør Haarby til en fantastisk efterskole – for både de unge og os efterskolemennesker.

For mere information om stillingerne bedes du kontakte forstander Steen Fuglsang på 20609095.

Vi tilbyder ikke ansøgere rundvisninger i forbindelse med denne stilling.

Vi har en forventning om, at du har været inde på vores hjemmeside for at få et indtryk af, hvem vi er, og hvad vi står for som skole, vores profil, værdier og visioner.

Læs mere om skolen på hjemmesiden www.haarbyefterskole.dk

Ansøgningen sendes til sbf@haarbyefterskole.dk. Mærk mailen med ”Vikar Haarby 2026-27”.

Ansøgning og cv skal sendes i ét samlet pdf-dokument.

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Så er du efterskolemenneske med stort E så send din ansøgning til ovenstående mail hurtigst muligt og senest fredag d. 13. november 2026 kl. 12.00. Samtaler hurtigst muligt og løbende. Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!